Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Traadstoffer og Skind - Plissé-(Foldelægnings-)Maskiner - Blegning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BLEGNING.
465
kombination til Axerne b og c, som, naar de ere bragte i en svingende
Bevægelse, overføre denne paa Knivene, der sidde i Tappe, som drejes om d
og e og saaledes faa en frem og tilbage gaaende Bevægelse. Virkningen af
Knivene er ganske den samme, som vi have set ved Plissémaskinen. For
bedre at fatte Stoffet have Knivene desuden Rifler paa Indsiden. Det foldede
Stof leveres paa sædvanlig Maade af fra Symaskinen.
Blegning. Blegningen af de spundne Traade tager sin Begyndelse
med, at man søger at løsne de i samme indeholdte farvede Substanser og
andre harpix- eller voxholdige Stoffer ved en vedholdende stærk Kogning
med en alkalisk Lud, altsaa paa en vis Maade ved at forsæbe dem, for at faa
Traadene rene og saaledes gjøre dem mere modtagelige for den derpaa
følgende Behandling med passende kemiske Midler. Ved Eng- eller
Sommerblegningen indvirker Luftens Ilt paa de fugtige Traade; Ilten
bliver under Lysets Indvirkning og Vandets Fordampning forvandlet til Ozon,
som dekomponerer Farvestoffet. Kunst- eller Hurtigblegningen bestaar
i at behandle Stofferne, der skulle bleges, i en Del først stærkere, lidt efter
lidt svagere Klorbade, afvexlende med en Behandling med svage Opløsninger
af Saltsyre, Svovlsyre eller ogsaa Soda. Syrebadene skulle navnlig
fri-gjøre den i Traadene tilbage bievne Klor og neutralisere Kalken, hvortil
Klorundersyren er bundet, medens Ludbadene neutralisere Syren i Vævene
og saaledes forhindre den Ødelæggelse, som vilde blive Følgen, hvis Syren blev
tilbage i samme. Under denne Behandling blive Stofferne flere Gange rensede
med saa meget Vand som muligt og tillige ofte lagte ud til Blegning i Luften,
for at Lyset skal understøtte Kemikaliernes Virkning. Denne Kombination af
Kunst- og Engblegning indskrænker Processens Udførelse til en vis Aarstid. Man
har i den nyere Tid søgt at modificere og afkorte Blegningsprocessen ved at
undlade den forberedende Kogning og strax behandle Varerne i fem til sex
Timer i et Klorkalkbad, hvortil var sat Oxalsyre. Badets Temperatur ligger
bedst mellem 18 og 26° C. Derpaa følger en Udvanding og Behandling i
et svagt Svovlsyrebad, som imidlertid ogsaa kan spares. Paa denne Maade
kunne alle vegetabilske Stoffer, spundne og vævede Sager af Hør og Hamp,
bleges, medens de Stoffer, som indeholde Fedt, saa vel som raa Bomuld,
først maa koges i Soda.
Blegning af Jute er foreslaaet at ske ved at udkoge det to til tre
Timer i Natronlud eller Kalkmælk, udvaske det, derpaa behandle det i et
svagt Syrebad og igjen foretage omhyggelig Udvaskning. Den saaledes
forberedte Jute lægges nu tolv Timer i et Bad af Anilin, der er gjort svagt surt
med Svovlsyre. Den bliver derpaa udvasket, behandlet en halv Time i en
Opløsning af mangansurt Natron, tilsat med svovlsur Magnesia eller
Klormagnesium og atter udvasket. Der følger derefter nogle Minuters Behandling
med en Opløsning af undersvovlsyrlet Natron, hvorpaa den til Slutning faar
den sidste Behandling med fortyndet Svovlsyre.’
Den nyeste Tids Opfindelser.
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
