- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
459

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Traadstoffer og Skind - Vævning - Appretering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÆVNING. APPRETERING.

459

Kjædebommen maa bremses, for at Kjædetraadene altid kunne være
spændte. Man regulerer denne Bremsning saaledes, at Spændingen bliver den
samme, endskjøndt Kjædebommens Diameter aftager som Følge af
Kjædetraa-dens Afvikling. Sandbommen drejer sig noget efter hver Gjennemgang af
Skytten for at trække Vævet ind, der bliver viklet op om Tøjbommen; denne
sidste omdrejes ved, at den ligger trykket op imod Sandbommen.
Skafternes Bevægelse sker ved Hjælp af excentriske Skiver; begge Skafter ere
forbundne med hinanden ved to Remme, som løbe hver over sin Rulle
foroven i Stativet. Laden svinger om Tappe, der ligge i den nedre Del af
Stativet. Skytten glider paa Ladens Bane og slynges gjennem Faget ved den
svingende Bevægelse, som Slagarmene faa, der ligge paa begge Sider af
Væven. For at det vævede Stof skal holde sin Brede, benyttes en Bredeholder,
der er anbragt paa beggeSider af Stoffet og holder det udspændt. Der findes
Apparater, som bevirke, at Væven strax sættes ud af Virksomhed, naar
Skytten ikke vandrer regelmæssigt, eller hvis en Kjædetraad skulde springe.

Til Fabrikation af Tæpper benyttes ofte en mekanisk Væv, der er
forsynet med en Jacquardmaskine. Paa Laden er en Indretning til Skiftning
af Skytten, og der findes i dette Øjemed paa hver Lade en Del Skyttekasser,
som kunne løftes og sænkes, saa at de sukcessivt kunne sættes i Virksomhed.
Herved bliver det muligt at kunne anvende Skytter med forskjelligt farvede
Islættraade. Dette Apparat, der kaldes Revolvervexellade, indstiller ved sin
Omdrejning de Skytter, der skulle bruges for hvert Slag, og Indstillingen sker
ved Hjælp af Kort af lignende Beskaffenhed som dem, der benyttes
vedJacquard-maskinen. Ved Jacquardmaskinens Anvendelse paa den mekaniske Væv kan
man frembringe en stor Afvexling i Mønstre. Til Vævning af klædelignende
Stoffer benytter man mekaniske Væve, der ere forsynede med en Skaftmaskine
der ved Hjælp af Platiner (s. Opf. B. VII, 521) bevirker Skafternes Løftning
og Sænkning og hermed Dannelsen af Faget. Disse Platiner paavirkes lige
som paa Jacquardmaskinen af en Række Kort uden Ende, ved hvis
Ombytning der let kan dannes nye Mønstre.

Appretering. Ved Appretering forstaas de forskjellige Arbejder, der
gaa ud paa at give de færdigt vævede Stoffer Glans og et smukt Udseende.
Disse Efterarbejder ere af meget forskjellig Art og variere efter Stoffets
Beskaffenhed og dets eventuelle Benyttelse.

Til Valkningen benytter man nu som oftest en dobbelt virkende
Vaske-Valkemaskine. Stofferne, der skulle valkes, bringes ind i
Valkerummene og bearbejdes der af Valkehamre, der svinge om en Axe og faa deres
Bevægelse gjennem en Svingaxe ved Hjælp af Trækstænger og
Vægtstangsarme. Valkerummene ere lukkede med Laag for at forebygge, at Sæbevandet
skal sprøjte ud. Vandet ledes til gjennem Rør med fine Huller, medens
Vædsken kan bringes i Kog ved Tilledning af Damp.

Den i Fig. 350 afbildede Gassvideraaskine, ved hvis Hjælp de
Smaatraade, der rage frem paa Stofferne, blive brændte bort, har en hel Række

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free