Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Farvestoffer og Farveri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
FARVESTOFFER OG FARVERI.
deholder 10 til 35 °/o tørt Farvestof. Man skjelner mellem »Alizarin for Violet
og Rosa«, der er næsten rent Alizarin, og »Alizarin for Rødt«, der indeholder
Anthrapurpürin og Flavopurpurin, men intet eller meget lidt Alizarin. Baade
Alizarin og Purpurin give nemlig røde Farver med Lerjordbejtser, men
Aliza-rinets Nuance er blaalig, Purpurinets meget livlig rød. Med Jernbejtser giver
Alizarin et smukt blaaligt Violet, Purpurin giver derimod ikke Violet.
Kunstigt Indigoblaat. En Triumf for Nutidens organiske Kemi er
Synthesen af Indigoblaat, der er lykkedes A. Baeyer i München. Allerede i
1869 havde Baeyer og Em merling ved Smeltning af raa Nitrokanelsyre
med Kalihydrat og Jernfilspaan fremstillet en Forbindelse, Indol, som maatte
formodes at staa i nær Forbindelse med Indigoblaat. Men ad denne Vej
lykkedes det ikke at komme Fremstillingen af Indigoblaat nærmere. Tilmed
skulde Nitrokanelsyren fremstilles ved Behandling af Kanelsyre med
Salpetersyre, og Kanelsyre var dengang et sjældent og kostbart Stof, der kun fandtes
i forskjellige dyre Harpixer og Balsamer. Efter at Perkin imidlertid i 1875
havde lært at fremstille Kanelsyre af Bittermandelolie og eddikesurt Natron
ogCaro i 18b0 havde simplificeret denne Methode yderligere ved i Stedet for
Bittermandelolie at anvende Benzalklorid, der let vindes af en af Kulbrinterne
i Stenkultjære, Toluol, søgte Baeyer paa ny at iværksætte Synthesen af
Indigoblaat med Nitrokanelsyre som Udgangspunkt. Det havde imidlertid ogsaa
vist sig, at der ved Indvirkning af Salpetersyre paa Kanelsyre dannes to, ens
sammensatte Nitrokanelsyrer, af hvilke kun den ene, Orthonitrokanelsyre staar
i nært Slægtskabsforhold til Indigo. Behandles denne Nitrokanelsyre med
Brom, forener den sig direkte dermed, og opvarmes denne Bromforbindelse
med Natron og lidt Druesukker eller Mælkesukker, saa udskilles rent
krystallinsk Indigoblaat; dog erholdes kun V? af den theoretiske Mængde. Herved
lider imidlertid Bromforbindelsen først en Omdannelse, som bevirkes af
Alkaliet alene, idet den gaar over til den saa kaldte Orthonitrofenylpropiolsyre,
og det er denne, der med Alkaliet og Druesukkeret danner Indigoblaat.
Sidstnævnte Syre kommer allerede i Handelen i Deigform (indeholdende 25 °/o tør
Syre) til en Pris af omtrent 6 Kr. pr. Pund. Til at udnytte Baeyers
Opdagelser have de to store Farvestoffabrikker Meister, Lucius og Brüning i Höchst
og den badensiske Anilin- og Sodafabrik i Ludwigshafen forenet sig. Der
udtages stadigt Patenter paa nye Variationer. Som Reduktionsmiddel i Stedet
for Druesukker anvendes nu fortrinsvis det af vor berømte Landsmand Zeise
forlængst opdagede xanthogensure Natron, der opstaar ved Indvirkning af
Svovlkulstof paa en vinaandig Natronopløsning. Men foreløbig er der
imidlertid ingen Udsigter til, at den konstige Indigo skulde kunne fortrænge den
naturlige. Vel er hin renere, smukkere og fremfor, alt bedre skikket til
Trykfarver end denne, men Prisen er endnu alt for høj. Ved den rastløse Iver,
der i Nmiden udfoldes paa hele det store Omraade, der har Tjærebestanddele
til Grundlag, skal man imidlertid intet forsværge. Hvilken Betydning billigere
Methoder vilde have paa dette Omraade, hvilken Omvæltning i
Handelsfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
