- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
442

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Farvestoffer og Farveri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

442

FARVESTOFFER OG FARVERI.

jord, Natron og Svovl ere uundværlige til Ultramarindannelsen. Foreningen
af tyske Ultramarinfabrikanter har forgæves udsat en Pris af 1000 Reichsmark
for det bedste Arbejde om Ultramarinets kemiske Konstitution. Fabrikationen
drives derfor rent empirisk. Som Fremskridt kunne betegnes, at man nu er
i Stand til at oparbejde de altid optrædende Affaldsprodukter til bedste Vare,
at man nu kan gjenvinde og bruge igjen det i det raa Ultramarin indeholdte
svovlsure Natron, at man nu anvender Infusoriejord i Stedet for pulveriseret
Kvarts ved Fremstilling af kiselrige Ultramariner, og at der er indført nye
Konstruktioner af Møller og Damptørreapparater. Den antydede Fabrikation af
kiselrige Ultramariner er af stor Betydning. Intet Ultramarin staar sig vel
mod Syrer, men disse paavirkes dog ikke af Alunopløsning, hvilket er vigtigt
med Hensyn til Farvestoffets Anvendelse til Farvning af Papir og Trykning af
Tøjer. Imidlertid have disse Ultramariner en mere rødlig Tone end de
kiselfattige, hvis Farve er ren himmelblaa. Til Blaanelse og Farvning af Papir
har Ultramarin nu ganske fortrængt Smalte.

Berlinerblaat lader sig efter de nyere Methoder bedst fremstille paa
følgende Maade, der beror paa Anvendelsen af Kloret i Kongevand til
De-komponering af det hvide Bundfald, som paa den bekjendte Maade faas af
Blodludsalt (Cyanjernkalium) og Jernvitriol (svovlsurt Jernforilte), og som for
en stor Del bestaar af Jernforcyan. Dette Bundfald forandres hurtigt til et
blaaligt, naar Luften har fri Adgang, idet det saa ilter sig, men den derved
fremkomne blaa Farve har ikke tilstrækkelig Intensitet, og det gælder derfor
ved Tilberedningen om, saa vidt muligt, at undgaa denne for tidlige
Blaafarv-ning. Det hvide Bundfald maa derfor, saa snart det er dannet, filtreres Ira
for derefter at iltes ved Kongevand til Berlinerblaat.

Efter en anden Methode sker Blaaningen af det hvide Bundfald ved
Jerntveklor, som derved reduceres til Jernforklor, som man derefter kan
anvende i Stedet for Jernvitriol til Udfældning af det hvide Bundfald.

Krom farver. Kromrødt (Kromcinnober, østrigsk Cinnober, Vermillon,
Kromgranat, Kromkarmin) fremstilles vel efter de ældre Methoder, men i
stadigt større Mængde og i stadigt smukkere Nuancer. Den store Mængde
grønne Kromfarver (Smaragdgrønt, Pannetiers Grønt, Arnaudons,
Matthieu-Plessys, Guignets Grønt o. fl.) ere alle Kromtveiltehydrat med større eller
mindre Mængder af Borsyre, Fosforsyre eller Arsensyre. Dinglers Grønt er
en Blanding af fosforsur Kalk og fosforsurt Kromtveilte. De fremstilles nu
hyppigt af saa stor Skjønhed, at de med Held optage Konkurrencen med det
voldsomt giftige og i alle Øjemed forkastelige Schweinfurtefgrønt, hvis
Anvendelse er forbudt i Tyskland selv, men som dog endnu produceres i stor
Mængde der — til Export!

Guignets Gront fremstilles ved langsom Ophedning af 1 Del rødt
kromsurt Kali og 3 Dele krystalliseret Borsyre, begge i fint pulveriseret
Tilstand og omhyggeligt blandede, i Flammeovne til Rødglødhede. Massen
svulmer op og bliver grøn under Udvikling af Ilt. Det vanskelige er at passe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free