Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Mølleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
MØLLERI.
viste sig imidlertid, at Formalning ved Desintegratoren ikke kunde betale sig
dels, fordi der krævedes en alt for stor Anvendelse af Kraft, og dels, fordi
Produktets Kvalitet ikke var god.
For ikke længe siden har Nag el & Kämpf i Hamburg med Benyttelse
af en lignende Maskine som Desintegratoren indført en ny Formalningsmethode,
som er aldeles forskj ellig fra de hidtil beskrevne Fremgangsmaader og allerede
har fundet Indgang i en Mængde Møller. Den bestaar i en mer eller mindre
stærk Knusning af Kornene ved Hjælp af glatte Trykvalser, der bevæge sig
med samme Hurtighed, i en Adskillelse af disse valsede Produkter ved Hjælp
af »Dismembratoren« og i en saa fuldstændig Separation som muligt af
Dismembratorprodukterne ved Hjælp af Sigte- og Pudsemaskiner for at
indvinde resp. det rene Mel, Grynene og Skallerne. Det nye og ejendommelige
ved denne Fremgangsmaade bestaar derefter i sine Hovedtræk i, at Brødkornet
med Skal og det hele kun knuses ved et passende Tryk.
Fig. 313.
Carrs Desintegrator.
Fig. 314.
De saaledes knuste, ikke ituskaarne eller sønderrevne Korn, Gryn og
Skaller blive derpaa »opløste« (dismembrerede) af Dismembratorerne og
endelig adskilte ved Sigte- og Pudsemaskiner. Dismembratoren er en Maskine,
i hvilken Materialet bliver slaaet af hurtigt rotende Slagtappe. Carrs
Desintegrator, som i sin oprindelige Skikkelse blev benyttet til Knusning af
Mineralier, Stene, Salte, Kul o. s. v., bestaar, som det ses af Fig. 313.
(Smign. Fig. 246) af fire Tromler, der løbe koncentrisk indeni hverandre.
Periferien er dannet af Stave eller Tappe, som ere nittede fast paa den ene
Side i Plader, paa den anden i Ringe. Den første (inderste) og den tredie
Tromle sidde paa samme Axe og sættes i omdrejende Bevægelse ved en
Remskive; paa samme Maade er den anden og den fjerde Tromle anbragt
paa en fælles Axe og drives rundt ved en anden Remskive, men i modsat
Retning, idet Drivremmene krydses.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
