Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Mølleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MØLLERI.
395
Materialet til Møllestenene (smign. Opf. B. IV, 47) bestaar som oftest
af porøs Sandsten, Basalt eller Ferskvandskvarts. De bedste Stene af sidste
Art komme fra La Ferté sous Jouarre i Frankrig; de ere meget baarde
samtidigt med, at de besidde den fornødne Porøsitet, og ere for Tiden de
mest søgte endog i Amerika. I Regelen sammensættes Stenene af flere
Stykker, da det frem for alt gælder om at faa Malefladerne ensformige, hvad
der er meget vanskeligt at opnaa, naar de ere i et Stykke. Man har derfor
ogsaa gjort mange Forsøg paa at fremstille kunstige Møllesten, og det er i
den nyeste Tid lykkedes at løse denne Opgave paa en tilfredsstillende Maade.
De kunstige Møllesten bestaa af en porøs Porcellænmasse og skulle endog
overgaa de franske Jouarre-Sten.
De malende Flader paa Møllestenene ere forsynede med Rifler eller
Furer, der fra Tid til anden maa hugges op (skærpes). Som oftest sker
Fig. 302. Diamantens Indfatning
paa Millots Skærpemaskine.
Fig. 303. Skærpningsaxen.
denne Skærpning (s. Opf. B. VI, 28) ved Haandkraft, men i den nyeste Tid
har man navnlig i større Møller-, med Held benyttet Skærpemaskiner,
hvor Virkningen frembringes ved Hjælp af Diamantsplinter, der sættes i en
overordentlig hurtig omdrejende Bevægelse. Fig. 301 viser Millots
Skærpe-maskine. Diamantsplinterne ere anbragte i en Indfatning, der ses i Fig. 302,
idet Diamanten a er fastgjort i den koniske Ring b og derpaa i Hylsteret f
ved Hjælp af Skruen e. Diamanten, der staar noget frem, slibes ud i en
fin Spids, og hele Hylsteret spændes ind i en mindre Axe (Fig. 303), der
kan omdrejes meget hurtigt i den af Pilen angivne Retning ved Hjælp af et
Snordrev, som Fig. 301 viser. Medens Diamanten gaar rundt med en
Hurtighed af 12000 Omdrejninger i Minutet, bevæges Armen, som bærer dens
Axe, hen over Stenen i Retning af Furen, der skal skærpes, og Diamanten
frembringer da Skærpningen. I dette Øjemed anbringes da Maskinen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
