- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
392

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nærings- og Nydelsesmidler osv., Fedt og Farvestoffer - Mølleri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

392

MØLLERI.

først Møllestenene saa langt fra hinanden — saa »højt« , hvoraf Navnet
»Højmølleri« — at der kun afgnides en Del af Skallen, og skiller
Skalpartiklerne fra Kornet ved Hjælp af en Sigtecylinder. Det saaledes afskallede
Korn bliver ved næste Gjennemgang gjennem de nu noget snævrere indstillede
Møllestene skraaet, og man faar et Formalningsprodnkt, der bestaai’ af
for-skjellige fine Dele, som efter deres Størrelse kaldes Skraa (Grut), Gryn eller
Mel, og som skilles fra hverandre ved Sigtning. Det Mel, der faas ved den
første Skraaning, bestaar for den større Del af de ydre Partier af Kornet og
har derfor en mørkere Farve. Grynene ere ligeledes forurensede ved
Klidpartikler. Naar det første Skraa er befriet for de finere Dele, bliver det
atter malet og leverer paa ny Skraa, Gryn og Mel og saaledes fremdeles.
Ved enhver senere Skraaning vil Mel og Gryn komme til at bestaa mere og mere af
Brødkornets indre Partier, og da de indre Celler, Stivelsecellerne, naar de
males, levere et hvidt
Produkt, ville ogsaa
Mel og Gryn stadigt
blive smukkere og mere
hvide.

Klidpartiklerne have
nu en langt mindre
specifik Vægt end
Grynene, og denne
Egenskab benyttes til,
som man kalder det,
at pudse eller rense
Grynene ved Hjælp af
en Luftstrøm, der rettes
mod Grynene, som falde
ud gjennem en Spalte.

Dette Arbejde udføres paa Grynpudsemaskinerne, hvor Luften enten virker
blæsende eller sugende. Ved at male de rensede Gryn faar man nu det skjønneste
hvide Mel, som ikke kan tilvejebringes ved nogen anden Fremgangsmaade.

I Modsætning til den Formalning, vi her have skitseret i korte Træk,
staar det saakaldte Fladmølleri, som er ældre og langt simplere, og som
langt fra kan levere saa hvidt og godt Mel, som Grynniølleriet. Her bliver
nemlig Kornet strax og saa fuldstændigt som muligt malet til Mel mellem
»fladt« stillede Stene; man maler altsaa ikke først Gryn. Selvfølgeligt bliver
Melet fornrenset af Skalpartiklerne, og Sigtningen af Produktet er langt
besværligere end ved Højmølleriet.

De mekaniske Midler, der benyttes til Melproduktionen, falde derefter
i to Hovedgrupper: Apparater til Knusning og til Sortering. Hertil komme
endnu Maskiner, som ere bestemte til at rense Kornet, der skal males,
saa-danne, der til Dels skulle befri det for Skallen, »Afskalningsmaskiner«, og ved
Grynmaling de allerede omtalte meget vigtige »Grynpudsemaskiner«.

Fig. 298. Kornrensemaskine (Trieur).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free