Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Fiskefangsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKEFANGSTEN.
373
Fig. 282. Nordlandsbaad.
stryges et Redskab, der ser ud som en Haverive uden Tænder, igjennem
Tangen lien imod Fælden, hvorved Aalene jages derind.
Ulæmperne ved Brugen af naturlig Madding have ført til Benyttelsen
af kunstige, som enten ved i Øjne faldende, blændende Farver eller ved Dele,
der bevæges af Strømmen, skulle lokke Fisken til. Der gives en utallig
Mængde saadanne kunstige Maddinger. Meget snilde ere de Metalfisk, der
have en Hale, der er dannet som Vingerne paa en Skrue; naar den trækkes
igjennem Vandet, snurrer den meget hurtigt rundt, hvorved Fiskene lokkes til
at forfølge den og bide paa.
Den elektriske Strøm har ogsaa vist sig at være anvendelig til
Fiskefangst med Krog. I dette Øjemed bestaar Snøren af to Kobbertraade der
løbe isolerede ved Siden
af hinanden; Medekrogen
befæstes saaledes hertil,
at den ene Traad gaar
til den egentlige Krog,
medens den anden
befæstes til en Fjeder, der
sidder paa Krogen men
isoleret ved et Mellemlag.
Naar Fisken bider paa,
sluttes Strømmen, og
denne udløser da en
Fjeder, hvorved den
horisontalt liggende Medestang
hurtigt svippes i Vejret.
De nye Opfindelser,
der ere gjorte med Hensyn
til Redskaberne til
Østersfangst, stamme nærmest
fra Amerika. Skrabe-
nættene, der slæbe paa Havbunden ved Tove, bestaa af Jernbøjler, hvoraf de
paa Siderne ere forsynede med Knive, de for neden med Tænder, og som ere
forbundne ved et af smaa Ringe sammensat Flætværk. Indtrækningen af
Skrabenættet sker ved Hjælp af smaa Vinder.
De Østersjern, der bruges i Limfjorden, have dobbelt Eg og ere
indrettede saaledes, at de, naar de kastes ud, altid falde i den rette Stilling.
For at man ogsaa kan faa fat i de Østers, der som Følge af deres egen
Tyngde ere trykkede ind i den bløde Tangbund, er der paa Nættets Bøjler
anbragt Tænder, der virke ligesom en Rive.
Norges Fiskerier have altid været bekjendte som særlig storartede,
og Befolkningen lever jo ogsaa for en stor Del heraf. For den norske
Kystbefolkning er Havet en Mark, Baaden en Plov og Medekrogen en Le.
Det atlantiske Hav og Ishavet, der begge beskylle Norges Klippekyster, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
