Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne paa Jordens Overflade - Skumning af Mælk ved Centrifugalkraft - Slutningsbemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
363
Tid, uden at man behøver at frygte for, at den skal blive sur. Saa vel
Fløden som den skummede Mælk have en større Næringsværdi end de
Produkter, der faas ved den sædvanlige Fremgangsmaade, da der under
Skumningsprocessen ikke kan fremkomme nogen væsentlig Stofforandring, Koagulation
af Ostestoffet o. s. v.
Slutningsbemærkniiiger. Med disse faa Maskiner have vi angivet de
vigtigste Fremskridt i den nyeste Tid.
Af væsentlig Betydning for Landbruget er Sukkerroedyrkningen bleven
i de senere Aar; den har gjort Nytte overalt, hvor Sukkerfabrikerne have
hvilet paa en sund Basis; thi den tvinger Landmanden til at bearbejde sin
Jord godt, til at rense Markerne for Ukrudt og til at anvende Dybkultur;
endvidere tilsteder den et større Kvæghold, da man faar et rigeligt og yndet
Foder, og Følgen heraf bliver atter en kraftigere Gødning af Jorden.
Dyrkningen af Sukkerroer har medført en til Dels ejendommelig
Behandling af Jorden, der om Vinteren skal lægges i temmelig høje Rygge, som
atter under Udsaaningen blive noget udglattede. Det er en Selvfølge, at
man til de mange forskjellige Arbejder paa Roemarken ogsaa har opfundet
særlige Maskiner. Man har saaledes Maskiner til at forme de nævnte Rygge,
til Saaning af Roerne og til at trække de modne Roer op. I Udlandet er
Sukkerroeavlen meget udbredt. Ogsaa her i Danmark spiller denne Avl en
ikke uvigtig Rolle; der oprettes eller tilsigtes oprettet stadigt flere
Sukkerfabriker, som tillige med de alt nu bestaaende sortere under et Aktieselskab
»De danske Sukkerfabriker«. Det bør dog maaske her bemærkes, at
adskillige, navnlig ældre Landmænd, frygte for, at den øjeblikkelige Udsigt til
Gevinst skal forlede Jordbrugeren til at overanstrænge Markerne.
Roesukkerfabrikationen begyndte i Danmark først i Aaret 1874.
Der dyrkedes i 1873 kun Roer paa 6 à 700 Tdr. Land, medens der nu
omtrent dyrkes 5000 Tdr. Land med Roer. Nærmere herom vil findes i
Afsnittet om Sukker.
Vi have allerede tidligere berørt, at der gives smaa, næsten usynlige
men meget haardnakkede Fjender, der forstyrre Plantekulturen og ofte kunne
øve en yderst ødelæggende Virkning paa de dyrkede Planter. Sukkerroen
bliver saaledes hjemsøgt af en Nematode-Art, der kan gjøre et alvorligt
Skaar i Udbyttet.
Mod Phylloxeraen, Vinlusen, føres der som bekjendt en forbitret Krig;
nu er man i Færd med i Frankrig at finde en Stedfortræder for de Druearter,
der særligt hjemsøges af dette Dyr, og man gjør Forsøg med en Drue fra
Afrika, der skal vise sig at være overordentlig rigt bærende.
Ogsaa i Havevæsenet ser man mange Fremskridt. Medens man
ellers søger at tiltrække Havesager saa store som muligt, bruger man nu f. Ex.
af Blomkaal mest de smaa tætte Sorter. Ved Aspargesdyrkningen har man set
fortrinlig Virkning af Gødning med Chilisalpeter. Kartoffelavlen gaar navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
