Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubebygning, Opberedning og Hyttevæsen - Hyttevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HYTTEVÆSEN.
343
Naar vi se tilbage paa Slutningsprodukterne af de hidtil beskrevne
Processer, finde vi, at man af Jernmalmene blæser Rujern og af
dette fremstiller Smedejern og Staal. Men hvis vi følge Raajernet og
Processens Gang i Højovnen, se vi, at der i denne først danner sig
Smedejern, derpaa Staal og til sidst Rujern. Den sidste Del af den i Højovnen
foregaaende Proces og den hele Masse af Apparater til Fremstilling af
Smedejern og Staal er altsaa egentlig overflødig, thi det sker jo allerede i
Højovnen, og det gælder kun om at afbryde Højovnsprocessen i det rette
Øjeblik. Endskjøndt dette vel er umuligt, er der dog gjort mange Farsøg
paa at konstruere et Apparat, i hvilket der kunde ske de samme Processer
som i Højovnen, men hvor man kunde afbryde disse i det passende Moment.
Det var paa dette Princip, at den gamle, middelalderlige
Staaltilvirk-ning beroede (se Opf. B. V, 102).
Den mest bekjendte og allerede ofte beskrevne Fremgangsmaade til
direkte Jernfremstilling, som benyttes hist og her i England, Frankrig,
Spanien og Amerika, er den Sierne nsske, hvorefter en Rotator, saaledes
som den bruges ved Puddling, fyldes med rent Malm og Brændselsmateriale.
Malmet smelter under Omdrejning af Herden og reduceres ved Kullet.
Produktet er en Blanding af endnu ureduceret Malm, Jern, Slagger og Kul.
Hovedvanskeligheden ved alle disse Processer ligger i at skille Jernet
fra disse Bestanddele, og saa længe man ikke har fundet noget Middel
dertil, vil den direkte Jernfremstilling aldrig faa nogen Betydning.
Pladsen vilde ikke tillade os her at gaa nærmere ind paa Indvindingen
af de andre Metaller; vi skulle blot bemærke, at der ikke er sket saa store
Omvæltninger paa disses som paa Jernets Omraade. Ganske vist ere
Frem-gangsmaaderne og Apparaterne bievne forbedrede, ligesom de Erfaringer, man
har gjort i Jernindustrien, ogsaa ere bievne benyttede ved Indvindingen af Bly,
Kobber, Zink o. s. v.: saaledes navnlig Anvendelsen af de gasformige
Brændsels-materialier, Regeneratorfyringer o. s. fr.; men Epoke gjørende Opfindelser er
der ikke mange af. Stor Udbredelse i Metalhyttevæsenet have de vaade
Processer fundet, som med ringe Bekostning og simple Apparater tilstede
Anvendelsen af Malme og Hytteprodukter, som forhen ikke blev benyttede
paa Grund af deres ringe Metalindhold. Man skælner her mellem
Amalgamerings-, Opløsnings- og Udfældningsprocesser. Ved Hjælp af de første
indvinder man Guld og Sølv, idet man behandler de vedkommende Malme med
Kviksølv; naar dette har amalgameret sig med det ædle Metal, forflygtiges
det, og Metallet bliver tilbage i en temmelig ren Form. Hvis Sølvet haves i
Ertsform, rostes det først med Kogsalt, hvorpaa det dannede Klorsølv
reduceres med Jern. Denne Fremgangsmaade anvendtes navnlig i Amerika.
Ved Opløsningsprocesserne udludes de rostede Svovlforbindelser af Kobber,
Sølv, Jern og Nikkel med Vand, hvorved de svovlsure Salte opløses, eller
Ilterne af Kobber, Nikkel, Vismuth og Zink behandles med Svovl- eller
Saltsyre for senere af de deraf resulterende Saltopløsninger at udfælde de enkelte
Metaller ved Hjælp af andre, mindre kostbare. Fremdeles anvender man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
