Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubebygning, Opberedning og Hyttevæsen - Hyttevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
HYTTEVÆSEN.
Vi ville først beskæftige os med Koaks, dets Natur og Fremstilling.
Som bekjendt forøges et Brændselsmateriales Brændselsværdi med
Forøgelsen af Kulstoffet. Træ har derfor i saa Henseende ikke saa stor Værdi
som Brunkul, dette overgaas af Stenkul, der atter overtræffes af Anthracit,
som indeholder indtil 97°/o rent Kulstof. Da nu Geologien har lært os, at
Brunkul-, Stenkul- og Anthracitlagene ere dannede af Forverdenens
under-gaaede Skove, har Mennesket forsøgt paa kunstig Maade at tilvejebringe de
Betingelser, som have bevirket hine Skoves Forvandling til Kul. Hvad
Naturen ved en mindre Varme og Udelukkelse af Luften har udrettet i den
lange Tid af Tusinder, maaske Millioner Aar, det formaar Mennesket ved
Hjælp af en stærk Hede og Afspærring af Luft at udrette i faa Timer, og
det endog bedre end Naturen, idet han, bortset fra Slaggerne, i Koaks
indvinder næsten rent Kulstof. Ganske vist er Forkulning af Træ meget ældre
end Fremstilling af Koaks; den er rimeligvis netop lige saa gammel som
Opfindelsen af Smeltning, men det er først ved Anvendelsen af Koaks, at vi se
Fig. 249. Franpois’ Koaksovn.
Jernindustrien hæve sig til sit nu værende Standpunkt, et Standpunkt, som1
man umuligt kunde naaet ved Benyttelse af Trækul. Naar vi forbigaa de
tidligere primitive Indretninger til Forkulning af Kul og vende os til de
egentlige Koaksovne, ville vi se, at de nu brugelige sondre sig i tre
Hovedklasser, som vi nu skulle betragte lidt nærmere paa Grund af deres store
Betydning for Hyttevæsenet. De tre Klasser adskille sig fra hverandre ved
Koaksbrændingsrummets Stilling: i François’ Ovn ligger det horisontalt, i
Appolts vertikalt og i Powels skraat.
François’ Koaksovn er fremstillet i Fig. 249. Brændingsrummene,
der ere omtrent 3 Fod brede, 6 Fod høje og 12 Fod lange, ere skilte fra
hinanden ved tynde Skillevægge, der ere forsynede med Kanaler. Kullene,
som i Forvejen ere gjorte mindre ved at gaa imellem Knusevalser, blive fyldte
i Ovnen gjennem Aabningerne a, og de Destillationsgasser, der udvikles ved
Ovnvæggene, som endnu gløde efter den sidste Brænding, cirkulere, blandede
med Luft i Ovnens Sider og Bund, gjennem Kanalerne b, c, cl, e, f, g, h,
blive brændte her og slippe ud i den store Røgkanal i, som, da de endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
