Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kraftmaskiner - Smaa Motorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SMAA MOTORER.
297
Fig. 219. Hocks Ildluftmaskine.
ophobede Varme og bliver fremdeles opvarmet i a ved Heden fra Ildstedet;
der sker altsaa Expänsion og Afgivelse af Arbejde til Svinghjulet. Efter
atter en Fjerdedels Omdrejning staar d i højeste, c i midterste Stilling, og en
Del af Luften er traadt ud under c. Der sker en yderligere Expansion og
Afgivelse af Arbejde. Ved den sidste Fjerdedels Omdrejning gaar Luften
igjen helt ind i Cylinderen b.
Renaes, Hopmann og
Busch-baum have konstrueret lignende
Maskiner, men ingen af dem har vist
sig særlig brugbar.
I alle de nyere Forslag til lukkede
Luftmaskiner er der en tydeligt
udtalt Stræben efter at forøge Maskinens
Præstationsevne ved Anvendelse af
sammenpresset Luft. Principets
Rigtighed er uomtvistelig, men ved et
højt Tryk af f. Ex. 5—6 Atmosfærer
vil Maskinen ikke holde sig tæt, og
det farligste Sted i denne Retning
er Ildrummet, som stadigt holdes i
glødende Tilstand og til sidst lader
den spændte Luft uhindret passere
igjennem. En virkelig Nytte
bringende Anvendelse af komprimeret
Luft er derfor foreløbigt afhængig af,
om man kan faa et mere holdbart
Materiale; Lehmann anvender
saaledes i den nyere Tid Støbestaal i
Stedet for Støbejern til Ildrummet.
De aabne Luftmaskiner, paa hvilke
Ericsons (Opf. B. IH, 614) er en
Type, have kun faaet en underordnet
Betydning, endskjøndt de besidde den
betydelige Fordel ikke at benytte Svalevand. .Det er imidlertid rimeligt, at
denne Slags Maskiner endnu ville blive anvendte meget.
Ildluftmaskinerne ere egentlig en videre Udvikling af de aabne
Luftmaskiner; her blive Forbrændingsprodukterne direkte benyttede under
Anvendelse af lukket Fyring. De blev samtidigt opfundne af Amerikaneren
Roper og Franskmanden Belon, der have fundet talrige Efterlignere navnlig
i den allernyeste Tid. De mange Ulæmper, der fandtes ved disse Maskiner,
var længe en Hindring for deres almindelige Anvendelse, indtil endelig Hock
i Wien foreslog en Konstruktion, som vandt stor Anerkjendelse.
Konstruktionen af denne Maskine (Fig. 219) er i det væsentlige
følgende. Over den cirkelformige Rist i Ildstedet a er der koncentrisk anbragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
