Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anvendelser af Elektriciteten i den nyere Tid - Overførelser af Kraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
OVERFØRELSER AF KRAFT.
Efter Opgivende af Dr. Kittier var Strømstyrken i Glaspaladset = 0,5
Ampere, Spændingen = 850 Volts. Da Maskinens Modstand var 470 Ohm,
blev altsaa Spændingstabet i Maskinens Indre = 0,5 X 470 — 235 Volts,
saaledes at der altsaa blev 615 Volts tilbage som elektromotorisk Kraft. Ved
nu at beregne Spændingstabet i Strømgiveren og i Ledningen kan man finde
Virkningen af Motoren og derved beregne Nyttevirkningen, der da viser sig
at være 35°/o.
Det vil nu ses, at dette Tal er langt mindre end det tidligere beregnede,
men paa den anden Side maa det være rigtigere, da man her ikke er
gaaet ud fra Fuldkommenheder, som ikke var til Stede.
Skjøndt Krafttabet efter det foregaaende saaledes viser sig temmelig
stort, vil man dog ofte være særdeles vel fornøjet med den erholdte
Nyttevirkning; thi, som Glaser de Cew for kort Tid siden udtalte i en Artikel i
»Neueste Erfindungen und Erfahrungen«:
»Afset fra, at Opstillingen af Dampmaskiner paa mange Steder er
forbunden med store Inkonvenienser, medens man saa godt som overalt kan skaffe
Plads til de forholdsvis smaa Elektromotorer, saa er det indlysende, at man
kan staa sig ved at faa f. Ex. 5O°/o af den Kraft, der udvikles ved et
Vandfald, fremfor at benytte en Dampmaskine paa selve Arbejdsstedet, da
Vandkraften er langt billigere end Dampkraften.
Men selv ved Anvendelsen af Dampkraft opnaar man et langt gunstigere
Resultat, naar man kun benytter smaa Kræfter og da erholder disse
fra et Centralpunkt, hvor der benyttes en stor Dampmaskine, thi de store
Maskiner benytte kun omtrent 2 Pund Kul pr. Time for hver Hestekraft,
medens smaa Dampmaskiner benytte 5 Pund Kul i samme Tid til en
Hestekraft; man taber derfor mere ved at anvende en lille Maskine end ved at
omsætte Kraften i Elektricitet og lede den hen paa det Sted, hvor den skal
benyttes«.
Vi ville her med nogle faa Ord omtale de saa kaldte Akkumulatorer
eller Elektricitetssamlere, som ere opfundne af den franske Elektriker
Faure.
De bekjendte PI an teske elektriske Batterier besidde den Egenskab,
at deres Evne til at optage Elektricitet forøges ved hyppigt gjentagen Ladning
og Afladning. Faure har i Foraaret 1881 udtænkt en meget simpel Methode
til at forøge denne Evne. Hans Batteri bestaar af Blyplader, som ere bedækkede
med et tykt Lag Mønnie, der bliver holdt paa sin Plads ved Hjælp af et
Stykke Filt. Naar man nu sætter disse Blyplader ned i et Kar med fortyndet
Svovlsyre, har man Elementet færdigt. Efter Faures Mening kan man i et
Batteri, der vejer 150 Pund, magasinere en Elektricitetsmængde, der svarer
til Arbejdet af en Hests Kraft i en Time.
Meningerne ere meget delte om Fàures Akkumulator. Det kan
imidlertid ikke nægtes, at den er meget tung og derfor næppe vil komme
til at spille nogen Rolle til Transportbrug. Medens den dynamo-elektriske
Maskine, der anbringes under Vognen paa en elektrisk Jernbane, ganske vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
