- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
225

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anvendelser af Elektriciteten i den nyere Tid - Magneto-elektriske Maskiner - Dynamo-elektriske Maskiner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MAGNETO-ELEKTRISKE MASKINER.

225

Paa Grund af Ringens hurtige Omdrejning (800—1000 i Minutet) træder
hver enkelt Traadomvinding strax ind i den foran gaaendes Plads, og der
fremkaldes derved en aldeles konstant Strøm i Traadvindingerne og i den
ydre Ledning.

En Maskine, der er baseret paa samme Princip som Grammes men
dog væsentlig forskjellig fra denne, blev opfundet i 1872 af Hefner-Alteneck.
I Stedet for Ringen anvendte han en Cylinder, der kun paa Ydersiden,
parallelt med Axen, er omviklet med isoleret Traad. Herved opnaas den
Fordel, at de indre Vindinger i den Grammeske Ring, hvori der ikke opstaar
nogen Induktionsstrøm, og som derfor ingen Virkning frembringe, her falde
bort, og at Traadens parallele Lag kunne forbindes paa Frontsiderne.

Fig. 152 viser Konstruktionen af de Hefner-Alteneckske Maskiner,
som forfærdiges af Siemens & Halske i Berlin. To Rækker triangelformede
Magneter, der med deres Poler ere stillede lige overfor hverandre, danne et
kredsformet Rum, i hvilket den med isoleret Kobbertraad beviklede Cylinder
drejer sig. Magneternes ensartede Poler ere paa hver Side forbundne ved
bueformede Stykker Jern saaledes, at Buestykket med sin ene Side danner
den eneste nordmagnetiske, med sin anden den sydmagnetiske Pol. Ankerets
Drejning sker ved et Sving og Tandhjulsforbindelse. Paa Fig. 152 ser man til højre
Kommutatoren fremstillet; den bestaar af en Del ved Asbestpap indbyrdes
isolerede Kobberstrimler, som ere forbundne med de tilsvarende Traadvindinger
og tilsammen danne en Cylinder, mod hvilken der glider to Par Børster.

Børsteparrene ligge ikke i Maskinens vertikale Axe a’b’ (Fig. 153)
men i Linien a b, da det har vist sig, at de indifferente Punkter i Beviklingen,
som skulle forbindes med Børsterne, paa Grund af en Ejendommelighed ved
Magnetiseringen forskydes efter Drejningens Retning fra Axen a’ b’. Børsterne
bestaa af en Del ved den ene Ende sammenloddede Kobbertraade. Enderne
af den ydre Strømslutningstraad ere forbundne med Stykkerne, der bære
Børsterne.

Disse magneto-elektriske Maskiner af Gramme og Hefner-Alteneck
benyttes meget til paa en simpel og billig Maade at frembringe elektriske
Strømme i Laboratorier o. lign.

Dynamo-elektriske Maskiner. Efter at man var kommen saa vidt med
Konstruktionen af de magneto-elektriske Maskiner, bortryddede Gramme de
sidste Vanskeligheder, som forhindrede de elektriske Maskiners almindelige
Anvendelse i Industrien, idet han anvendte det allerede omtalte, af W. Siemens
opdagede dynamo-elektriske Princip paa den Pacinottiske Ring. Den
første dynamo-elektriske Maskine, som beroede paa dette Princip, konstruerede
Gramme i 1872, og den blev benyttet i flere Aar uden nogen Ulæmpe i Paris
i Christofle & Co.’s Institut til Fremstilling af galvanoplastiske Arbejder.
Maskinen havde lodret anbragte Elektromagneter og to mellem samme løbende
Ringe, hvoraf den ene leverede Strømme til Fremkaldelsen af
Elektromagnetismen og den anden den Strøm, som skulde benyttes. I 1873 forbedrede

Den nyeste Tids Opfindelser.

15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free