Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anvendelser af Elektriciteten i den nyere Tid - Magneto-elektriske Maskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
MAGNETO-ELEKTRISKE MASKINER.
Maskine i en Retning, der var modsat den, i hvilken den blev bevæget ved
den i samme indledede Strøm, for at forstærke Hovedstrømmen ved
Modstrømmen, der saaledes kom til at gaa i samme Retning som hin;
Modstrømmens Retning er nemlig uafhængig af den Retning, hvori Maskinen
drejes. Forsøget lykkedes og blev kronet med et glimrende Resultat.
Maskinen, som blev konstrueret paa denne Maade, har Cylinderinduktoren og
Elektromagneten tilfælles med Wildes Maskine men mangler Staalmagneterne
og deres Anker. Ved Hjælp af galvaniske Elementer blev der derpaa indledet
en svag Strøm i Elektromagneten, som inducerede en svag Strøm i Ankerets
Traadvindinger; denne Srøm blev ført ind i Elektromagneten, efter at den
ved en Kommutator (Strømvexler) var forvandlet til en Strøm i samme
Retning, og forstærkede Magnetismen noget. Den Strøm, som frembragtes ved
denne forstærkede Magnetisme i Ankerets Traadvindinger var igjen noget
stærkere end den første og forøgede Magnetismen endnu mere o. s. v.
Denne gjensidige Forstærkning af Strømmen i Elektromagneten vedbliver saa
længe, indtil der er fremkommet et Maximum af Magnetisme i Jernet.
De Maskiner, der beroede paa dette Princip, kaldte Siemens
dynamoelektriske for hermed at antyde, at Arbejdskraft ved disse paa direkte
Maade og uden Anvendelse af permanente Magneter blev forvandlet til en
elektrisk Strøm.
Noget senere (Febr. 1867) gjorde Wheatstone i England den samme
Opdagelse, idet han gik ud fra Wildes Maskine og konstruerede en Maskine,
der lignede den Siemenske. Ladd har ligeledes konstrueret en saadan.
Ved disse dynamo-elektriske Maskiner viste sig imidlertid snart den
Ulæmpe, at de blev saa stærkt opvarmede og stadigt maatte køles med koldt
Vand for at hindre, at den isolerende Beklædning om Traadene forbrændte.
Endvidere forbrugte denne Varmeudvikling en Del Arbejdskraft. Disse Mangler
traadte endnu stedse hindrende i Vejen for en almindeligere Anvendelse af
magneto-elektriske og dynamo-elektriske Maskiner trods de betydelige
Forbedringer, der var en Følge af det dynamo-elektriske Princips Opdagelse. En
anden Ulæmpe, som er fælles for alle disse Maskiner, ligger i Kommutatorerne,
som maa benyttes til at forandre Strømretningen, thi der fremkommer Gnister ved
disse, der forøges med Strømmens Styrke og udøve en skadelig Indflydelse
paa Maskinerne.
Først ved Opfindelsen af de magneto-elektriske Maskiner med
konstant Strøm og ved den derpaa følgende Anvendelse af det
dynamoelektriske Princip paa disse Maskiner blev de Hindringer fjærnede, som hidtil
havde stillet sig i Vejen for Anvendelsen af elektriske Maskiner i den store
Industri. Den første magneto-elektriske Maskine med konstant Strøm blev
opfundet i 1860 af Prof. Pacinotti i Florents. Særlig ejendommeligt for
denne Maskine var en med isoleret Traad omviklet Jernring, der blev
omdrejet saaledes imellem Magneter, at Ringens plane Flade laa mellem de
konkave Magnetpoler. Herved opstod der konstante Strømme i hver af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
