Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anvendelser af Elektriciteten i den nyere Tid - Magneto-elektriske Maskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNETO-ELEKTRISKE MASKINER.
219
stærkede Magnet fremkalder atter en stærkere Strøm i Induktorspiralen,
hvorved atter Magnetismen forstærkes og ved denne Vexelvirkning fremkaldes
til sidst en Strøm, der er langt stærkere end den, der kan fremkaldes ved
en Staalmagnet i en Maskine af samme Størrelse.
En naturligere Inddeling af de elektriske Maskiner er Inddelingen i
Maskiner med vexlende og Maskiner med ensrettet Strøm, idet
man nemlig ved de Arbejder, hvor Maskinerne anvendes efter Behag, kan
anvende magneto-elektriske eller dynamo-elektriske Maskiner, men derimod
ikke Maskiner med ensrettet eller med vexlende Strøm. Ved den rent
videnskabelige Behandling af de elektriske Maskiner bør man derfor følge den
sidste Inddeling; da det imidlertid her mere gælder om at give et let fatteligt
historisk Overblik over Gangen i Opfindelserne, turde det dog være rigtigst
at bibeholde den oprindelige Inddeling.
Magneto-elektriske Maskiner. Efter at Faraday i Aaret 1830 havde
opdaget Induktionsstrømmene, konstruerede Pixii, Stöhrer o. fl.
magneto-elektriske Maskiner og prøvede at benytte dem som Kraftmaskiner men uden
Held. Bekjendt er det Forsøg, der blev gjort af Jakobi i Petersborg, paa
at anvende en saadan magneto-elektrisk Maskine til at bevæge en Baad paa
Nevaen; Maskinen blev drevet af Strømmen fra et galvanisk Batteri. Man
indsaa imidlertid snart, at den Elektricitet, der frembragtes ved galvaniske
Batterier, ikke kunde benyttes, da man kun kunde opnaa en nogenlunde
betydelig Kraft ved en uforholdsmæssig stor Bekostning, og da der desuden
ogsaa stillede sig tekniske Vanskeligheder i Vejen for Anvendelsen af større
Batterier.
Medens disse Forsøg altsaa blev opgivne, søgte man at benytte de
magneto-elektriske Motorer, ved hvilke der frembringes Elektricitet ved den
Arbejdskraft, som en hvilken som helst Motor kan præstere. Som vi senere
skulle se, opnaaede man herved de heldigste Resultater; den frembragte
Elektricitet ledede man derpaa gjennem Ledningstraade hen til et andet Sted,
hvor man atter ved Hjælp af elektriske Maskiner omsatte, den i Arbejdskraft;
saaledes kom man til den Overførelse af Kraft, som nu benyttes til de mest
forskjellige Arbejder.
Denne Maade at frembringe og atter forvandle Elektriciteten er i Følge
Loven for Kraftens Vedligeholdelse, efter hvilken Arbejdskraften er et
Ækvivalent for den Varme, der er benyttet til at frembringe den, langt mere
fordelagtig; thi i det galvaniske Batteri bliver denne Varme fremkaldt ved
Forbrænding af Zink i et iltende Fluidum; anvendes derimod Dampmaskine
som Motor, fremkaldes Varmen ved Forbrænding af det langt billigere
Materiale, Kul.
Det lykkedes nu ogsaa at konstruere magneto-elektriske Maskiner, der
leverede saa kraftige Strømme, at de kunde bruges til Fremstilling af elektrisk
Lys til Fyrtaarne o. lign. Mest bekjendte ere de fortrinlige Maskiner fra
Compagnie Alliance i Paris, som benyttes særdeles meget paa Fyrtaarne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
