- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
214

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Musikalske Instrumenter - Musikinstrumenternes kunstneriske Udstyrelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

MUSIKALSKE INSTRUMENTER.

iværksat en Forbindelse af elektriske og pneumatiske Frakturer paa følgende
Maade. Man lader Magneten virke paa en lille Ventil, der lader Vinden
slippe ind i en lille bælglignende Taske; den ene Væg af denne oppustede
Taske staar nu enten direkte i Forbindelse med Ventilen til Piben eller med
Ventilen til en anden og større Taske, der da i saa Tilfælde bevæger Pibeventilen.
Orgelvinden selv bliver altsaa ligesom ved de sædvanlige pneumatiske
Trak-turer benyttet til at aabne Ventilerne. Ved at trykke Tangenten ned
fremkaldes umiddelbart Luftens Strømning til det paagældende Sted. Alle Vinkler,
Abstrakter o. s. v. bortfalde saaledes her. Anvendelsen af et Batteri er
ikke heldig paa Grund af den store Bekostning. Har man først faaet Motorer
til at bevæge Bælgene, vil man ogsaa kunne benytte disse til at drive en
elektrodynamisk Maskine af den Slags, som anvendes til elektriske Lamper.
Den elektriske Traktur frembyder endvidere den Fordel, at Klaviaturet kan
stilles i en hvilken som helst Afstand fra Værket, endog i en anden Bygning.

Harmoniet er nu bragt til en høj Grad af Fuldkommenhed og finder
stor Udbredelse navnlig i England og Amerika. Ligesom ved Orgelerne har
man ogsaa her gjort sig Umage for at indføre nye Stemmer og nye Mekanismer
til Registertrækkene. I den nyere Tid har man foreslaaet at konstruere
Tungerne af Aluminiumbronze (en Blanding af Kobber og Aluminium), der er
meget fast og elastisk og ikke ilter sig i Luften.

Mere for Kuriøsitetens Skyld skulle vi her nævne et Instrument af
Kastner i Paris, Pyrofonium, hvor Tonerne fremkomme ved Luftens
Strømning gjennem Glas- eller Porcellænrør; Lufttrækket fremkaldes ved
Brintflammer. I hvert af de afstemte Rør findes to smaa Brændere, som ved
en Fjeder ere trykkede op til hinanden, saa at begge de smaa Flammer
smelte sammen til en, i hvilken Tilstand der ikke frembringes nogen Tone.
Naar de to Brændere ved Tryk paa vedkommende Tangent fjærnes fra
hinanden, høres en klar, gjennemtrængende Tone.

De mekaniske Spilleværker have faaet mange Forbedringer især
i Amerika. Da saadanne imidlertid kun i uegentlig Forstand kunne regnes til
Musikinstrumenter, skulle vi ikke opholde os ved dem, men kun bemærke, at
de almindeligt- brugte Valser med Stifter nu for en Del ere afløste af Strimler
af stærkt Papir, hvori er anbragt Huller; idet Papiret føres hen under
Vind-ledningerne, der føre til de enkelte Piber eller Tunger, aabnes Kanalerne hver
Gang et Hul i Papiret passerer vedkommende Ventilklap. Det vil altsaa ses,
at den Melodi vil fremkomme, som svarer til de udhuggede Huller i Papiret.

Musikinstrumenters kunstneriske Udstyrelse. I en Tid som vor, hvor
Kunsten rækker Industrien en hjælpende Haand, og hvor vore første Kunstnere
i rigtig Erkjendelse af, at smukke kunstneriske Former selv paa
Hver-dagsgjenstande ville virke uddannende og belærende, ikke holde sig fer
gode til at give Haandværkerne gode Tegninger og nyttige Vink, er det
en Selvfølge, at man ogsaa lægger megen Vægt paa Instrumenternes
Udstyrelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free