- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
191

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om de Midler, ved hvilke Verdenstrafiken støttes og kontrolleres

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OM DE MIDLER, VED HVILKE VERDENSTRAFIKEN STØTTES OG KONTROLLERES.

191

Forretningerne blive saa mange og saa omfangsrige, at de lægge Beslag paa
en Mands hele Kraft.

De i flere Lande oprettede Handelsexportforeninger virke gavnligt
i mange Retninger. De tilsigte at yde Hjælp til Udførsel af det paagældende
Lands Fabrikater til Gjengæld for en direkte Indførsel af Raaprodukter. I
Berlin og i Wien findes saadanne store Foreninger. I Danmark haves, saavidt
vides, ingen saadan Forening, medens der dog findes mindre Kompagnier, som
tilsigte at lette Exporten af bestemte Varer, særligt Landmandsprodukter.
Kjøbrnanden eller Fabrikanten ønsker dog ikke blot at faa en forøget
Afsætning paa sine Varer men ogsaa at faa dem betalte, der allerede ere leverede til
fjærne Lande. De ofte usunde Kredit- og Forretningsforhold nødvendiggjøre stor
Forsigtighed og flittig Underretning om de Firmaers Soliditet, med hvilke han
gjør Forretninger. I dette Øjemed findes der egne Bureauer, som meddele
saadanne Oplysninger, saaledes Bradstreet i New-York, J. Seyd i London og
W. Schimpelpfeng i Berlin, hvoraf navnlig den første Forretning er bekjendt
for sin storartede Organisme. Det er nu ganske vist meget lettere gjørligt
i de Forenede Stater, hvor ingen Forretningsmand vil vægre sig ved at
forevise den fremmede Spørger sine Bøger, hvor som oftest Oplysninger om
Anlægs- og Driftkapital, om Forretningernes Omfang og Udvidelse, om
Afsætning og Priser gives overens stemmende med Sandheden, og hvor enhver
uden Vanskeligheder paa Raadhuset kan faa Underretning om de enkelte
Firmaers Hypotheker og i Bankerne om deres Kredit.

Af mangfoldig Art ere ogsaa de Lettelser, som Regeringerne yde
for stadigt mere at forøge Exporten og derved forbedre Landets Skatteevne.
Saadanne Lettelser ere f. Ex. Nedsættelser i Told, Kredittoldoplag,
Nedsættelse af Fragten paa Statens Jernbaner o. s. v.

Verdenspostforeningen, der nu omfatter næsten alle Jordens
Stater, har ligeledes bidraget særdeles meget til at udvikle Industrien og lette
Handelen. Til den forestaaende Postkongres i Lissabon har den tyske
Postbestyrelse, der er ganske overordentlig godt organiseret, ladet udarbejde
Forslag til en yderligere Udvikling af Verdenspostforeningen. Der foreslaas blandt
andet en Nedsættelse i Gebyrerne for Søtransport, almindelig Brug af
Brevkort med Svar og ensartede Bestemmelser og Taxter for Iltransport; endvidere
forskjellige Lettelser i Bestemmelserne om Forsendelse af trykte Sager,
Nedsættelse af Forsikringsgebyret for Værdiforsendelser og af Gebyret for
Transithandelelen til Søs. Rigspostbestyrelsen foreslaar endvidere en
Overenskomst angaaende Indførelsen af Avisbesørgelsen og Postopkrævningssystemet.
Postvæsenet overtager Avisbesørgelsen; Postanstalterne modtage Bestillinger,
effektuere dem og besørge Forsendelsen og Fordelingen af de bestilte
Exem-plarer. Prisen sammensættes af Bladets Indkjøbspris og et Postgebyr, der
beregnes efter’ den gjennemsnitlige Vægt af de enkelte Numre i den sidst
forløbne Tid. For Besørgelsen af Bladene til Abonnenternes Bopæl beregnes
desuden et Gebyr, der ikke maa overstige den Taxt, der er fastfast for
denne Besørgelse i hvert enkelt Land. Bladene, der ere fritagne for alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free