- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
140

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samfærdselsmidlerne - Telefonvæsenets Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140

TELEFONVÆSENETS UDVIKLING.

I det her kort beskrevne Apparat er der, ligesom i en stor Mængde
andre Mikrofonsystemer, kun en Kulkontakt. Nogle Konstruktører have
forøget Kontaktpunkterne for derved at opnaa større Forandringer i Strømstyrken
og derefter en større Lydvirkning. En saadan Mikrofon er konstrueret af
Ader i Paris, hvor den paa den elektriske Udstilling i Aaret 1881 vakte
Opsigt ved, at den med ganske vidunderlig Klarhed og Tydelighed meddelte
Forestillingerne paa den store og den komiske Opera samt paa Theåtre
Français til Udstillingsbygningen. Paa Scenerne var der paa hver Side af
Sufflørkassen opstillet 1 og symmetrisk langs Rampen 20 Mikrofoner, som
paa den bekjendte Maade var forbundne med Ledningerne og derved med de
Telefoner, som fandtes i Udstillings-Bygningen, og hvor igjennem man skulde
høre Forestillingerne. Naar man traadte ind i det dertil bestemte Værelse
var den absolute Ro, som herskede der, paafaldende; men saa snart man
holdt en Telefon for hvert Øre, troede man sig henflyttet til Theatret — en
Illusion, som næsten blev fuldstændig, naar man lukkede Øjnene. Man hørte
ikke blot Musiken og ethvert Instruments Klangfarve, men kjendte
Skuespillerne paa Stemmen og hørte ogsaa Støjen, navnlig Bifaldsklap, fra
Tilskuerpladsen.

Mikrofonen selv bestaar af tre smaa Kulstænger, der ere skruede fast
under et tyndt Brædt af Grantræ. I de to Mellemrum mellem disse hænger
der i hvert fem andre Kulstænger, hvis tilspidsede Ender have deres Leje i
tilsvarende Indboringer i de tre fast liggende Stænger. Indboringerne, ere
store nok til at give Stængerne tilstrækkeligt Spillerum. Strømmen fra et
Batteri gaar gjennem de fem Kulstænger, derpaa over de andre fem og
fortsætter sin Vej igjennem den primære Induktionsrulle til den anden Batteripol.
Den mindste Svingning af det lille Brædt meddeler sig til Kulstykkerne og
frembringer som Følge af de 20 for Haanden værende Overgangspunkter
betydelige Forandringer i Modstanden. Men da Strømmen samtidigt gaar
igjennem disse 20 Kontakter i fem Rækker, kan der aldrig indtræde en
fuldstændig Afbrydelse af Strømmen i Mikrofonen, hvorved de
ubehagelige Bilyde reduceres til et Minimum. Den Fordel, som opnaas ved
Anvendelsen af Mikrofonen ved Telefonering, beror navnlig paa en meget betydelig
Lydvirkning i Sammenligning med de simple Telefoner. Ved Hjælp af
Mikrofonen kan man tale i Afstande, hvor Forstaaelse ved Brug af sædvanlige
Telefoner vilde være umulig paa Grund af Støj, der fremkaldtes af andre
Aarsager, som f. Ex. ved nær liggende Maskiner. Endvidere har Mikrofonen
forøget Telefonens Rækkevidde. Efter Forsøg, som ere anstillede i Frankrig,
kan man uden Vanskelighed tale med Ader s Mikrofon i indtil 25 Mils
Afstand; i Linier af 30 Mils Længde og derover bliver Forstaaelsen mangelfuld
paa Grund af de Strømme, som opstaa i Telefonledningen ved Indvirkning af
Strømme i nærliggende Telegrafledninger. Selv hvis der ikke er forstyrrende
Strømme til Stede — altsaa selv om der ikke bliver telegraferet gjennem
nærliggende Ledninger — lyder Stemmen meget svag, men endnu
fuldstændig klar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free