Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samfærdselsmidlerne - Telefonvæsenets Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
TELEFONVÆSENETS UDVIKLING.
et stort Antal af dem, navnlig de, som tjene til Meddelelse af Tale, ikke
kunne gjøre ganske svage Lyde hørlige. Den simpleste Form af Mikrofonen
er angivet af Professor Hughes, som er bekjendt for Opfindelsen af
Typetryk-telegrafen (Opf. B. III, 436), der er meget benyttet; denne Mikrofon er
afbildet i Figg. 106 og 107. To smaa Resonansbrædter B og D ere fæstede
til hinanden i ret Vinkel. Paa det lodrette Brædt sidder der to smaa Stykker
Kul C og Ci, der ere fordybede paa de Sider, der vende imod hinanden. I
disse Fordybninger er der løst indpasset en Kulstang a, som er tilspidset i
begge Ender. Kulstykkerne c og ci ere ved Hjælp af Ledningstraadene x
eg y forbundne med Batteriet l og Modtagertelefonen t. Hvis man taler imod
Kulstangen a, eller hvis man lader en Lyd indvirke paa Stangen eller et af
Resonansbrædterne, vil hele Apparatet blive sat i Svingninger. Disse svare
ikke alene i Henseende til Antal men ogsaa i Længde nøjagtigt til Lydbølgerne.
Kulstangen a staar som Følge heraf snart i mere inderlig, snart i en løsere
Kontakt med Kulstykkerne c og ci. Paa Overgangsstederne fra c til a og
fra a til ci afgives der en forholdsvis betydelig Modstand for Strømmen, fordi
de paagælde’nde Kulstykker som Følge af deres løse Forbindelse kun berøre
hinanden i enkelte Punkter. Ved enhver Svingning forøges og formindskes
vexelvis Antallet af Berøringspunkterne; indenfor visse Grænser voxer dette
proportionalt med Længden af Svingningerne. Jo flere Berøringspunkter,
desto mindre er Modstanden, og naar denne tager af, vil Strømmens Styrke
nødvendigvis blive forøget; denne Styrke vil variere efter Kulstykkernes
Svingninger, altsaa ogsaa efter Lydbølgerne. Disse Forandringer i Strømmen
give et Billede af Lydbølgerne, ikke alene af deres Antal, men ogsaa af deres
Længde og karakteriske Form; indsættes en Telefon i Apparatet, maa de
ligeledes sætte dennes Membran i Svingninger og derved gjengives Tonerne
nøjagtigt, saa vel deres Højde, som deres Fylde og Klangfarve. Disse
Strømforandringer kaldes efter Bell »undulatoriske Strømme« i Modsætning til de
»pulsatoriske«, hvorved man navnligt forstaar saadanne Strømme, som opstaa,
naar Strømmen af et galvanisk Batteri afvexlende sluttes og aabnes. Reiss
frembragte i sin Telefon kun pulsatoriske Strømme og kunde som Følge
heraf kun forplante Tonernes Højde paa Afstand, men ikke deres Fylde og
Klangfarve.
Skal der tales ved Hjælp af en Mikrofon gjennem en længere Ledning,
som altsaa afgiver en større Modstand, har den mindre betydelige Forandring
i Modstanden paa Overgangsstederne ikke meget at sige i Forhold til den
konstante store Modstand i Ledningen; Strømstyrken vil kun blive forandret
indenfor meget snævre Grænser, og Telefonen vil derfor kun virke svagt eller,
ved en for lang Ledning, slet ikke. Denne ülæmpe har man afhjulpet ved,
at man aldrig sætter Ledningen i direkte Forbindelse med Mikrofonen, men
derimod altid forbinder den primære Rulle paa et Induktionsapparat med
Batteriet og Kulstykkerne, hvorved der kun fremkommer en meget ringe Modstand.
Herved blive Forandringerne i Modstanden mærkelige ved Kulstykkernes
Berøringspunkter og fremkalde kjendelige Forandringer i Strømstyrken. Enhver af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
