Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De mangfoldiggjørende Kunster - De nyeste Opfindelser i Bogtrykkerkunsten og paa dermed beslægtede Omraader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE NYESTE OPFINDELSER I BOGTRYKKERKUNSTEN OG PAA DERMED BESLÆGTEDE OMRAADER. 83
Lystryk, ogsaa kaldet Albertotypi, Colotypi, Gelatintryk, Glastryk,
Heliotypi, Fototypi, Fotoverrotypi, fotografisk Pressetryk eller fotografisk
Pladetryk, er den fotomekaniske Fremgangsmaade, hvorved man gjør et
Gelatinlag, der er gjort modtageligt for Lyset ved Kromsalte og udvandet,
skikket til at tjene som Trykkeplade; af en saadan kan der paa en litografisk
Presse tages et større Antal Aftryk, som i Finhed ikke alene staa paa
Højde med de bedste Fotografier, men som endog overgaa dem i Varighed og
Billighed, ligesom de besidde det yderligere Fortrin, at de ere færdige og
anvendelige, lige som de komme ud af Pressen uden at behøve nogen senere
Manipulation. Fototypien, der er en Nytids Opfindelse, findes kun i Korthed
omtalt i Opf. B. I, 498.
Den Opdagelse, at visse organiske Substanser ved Tilstedeværelse af
et tvekromsurt Alkali forandre deres Farve i Lyset, blev allerede gjort i
Begyndelsen af Trediverne. Poitevin opdagede først i Aaret 1862, at et
Lag Kromgelatin, som var udvandet og exponereret under en Cliché, naar
man indvalser det med Fernisfarve, kun antager Farve paa de belyste Steder,
men afstøder denne paa de ikke belyste. Som Underlag for det for Lyset
modtagelige Lag benyttede han litografiske Stene, medens Tessié, du Motay
og Maréchal i Stedet for tog Metalplader. (1867).
Alle disse Forsøg strandede dog paa den Vanskelighed, at man ikke
formaaede at faa Gelatinhinden til at hænge fast paa Underlaget under
Trykningen. Fremgangsmaaden var uden Værd, saalænge man ikke kunde
finde paa en Maade, hvorved man kunde faa et større Antal Aftryk af en
og samme Plade.
J. Albert i München har Fortjenesten af at have gjort Opfindelsen
praktisk anvendelig, idet han benyttede stærkt Spejlglas til Bærer af det for
Lyset følsomme Lag. Glasset præparerede han først med et kromholdigt
Underlag af Æggehvide og lod Lyset falde ind fra Glassets Bagside, førend
han paalagde det følsomme Kromgelatinlag. Albuminkromatet har den
mærkværdige Egenskab, at det efter at være udsat for Lyset hæfter
overordentligt fast til Glasset og ikke lader sig vaske af hverken med Vand eller
med Syre. Dette første Lag er paa en vis Maade det Hjælpemiddel, hvor
ved Gelatinlaget bringes til at hæfte fast paa Glasset.
Billedlaget forbinder sig især godt med dette første Lag, naar Pladen
efter at væie exponeret under et Negativ, altsaa efter at Billedet er kommet
frem paa Gelatinlaget, ogsaa med sin Bagside udsættes for Lyset.
Denne korte Belysning bag efter er tilstrækkelig til at bringe de to Lag i
fuldstændig Forbindelse med hinanden og indskrænke Muligheden for en senere
Løsning ved Fugtighed til et-Minimum, saa at man bliver i Stand til at faa
flere Tusinde fejlfri Aftryk af en og samme Trykplade. Efter Expositionen
bliver Pladen i Mørke afskyllet med koldt Vand og tørret. Kromgelatinlaget
svulmer nu betydeligt op paa de Steder, hvor Negativet har forhindret Lyset
i at trænge igjennem, medens de belyste Steder svulme mindre op i Forhold
til Belysningens Grad.
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
