- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
70

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Slutningsbemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

SLUTNINGSBEMÆRKNINGEB.

Lejetiden er forløben, har ydet sin Tjeneste og muligvis falder sammen af
sig selv. Hvis det skulde holde længere, vilde der naturligvis tabes Penge
derved. Arkitektens Fortjeneste paa den Slags Huse er i Almindelighed
ussel; kun naar han en Gang er bleven bekjendt og har en Mængde Bygninger,
kan han fortjene noget klækkeligt. Naar Yankeen vil have en Byggeplan,
gaar han om Morgenen til Arkitekten, sige ham sine Ønsker og giver ham
Oplysning om Byggepladsens Størrelse og om, hvor meget han vil anvende
derpaa; om Aftenen kommer han igjen og vil se Tegningen; hvis den behager
ham, akkorderer han med Mesteren om en rund Sum, den næste Dag begyndes
paa Bygningen, og sex Uger efter flytter han ind.

For en saadan Tegning faar Arkitekten et Honorar af fra 10 til 40
Dollars, men heraf kan han ikke leve, hvis der ikke netop bliver bygget
10—12 saadanne Huse i en Række efter samme Tegning; dette sker vel hyppigt,
men Arkitekten maa da have et udbredt Bekjendtskab. For en ny Begynder
er der altsaa intet at udrette, navnlig da Bygningsarbejderne for det meste
ere Irlændere, med hvilke man maa kunne tale godt Engelsk for at holde dem
i Tømme. Dernæst maa man ogsaa nøjagtigt lære denne Byggemaade at
kjende, thi da Byggelodderne alle ere 25 Fod lange, skærer Savmølleren sine
Bjælker til i en tilsvarende Længde o. s. v.

Bygherren kjøber i Fabriken færdige Vinduer og Døre; naar Kælderen
og Fundamentet er udmuret, opføres den bageste og de to Sidemure i hele
Husets Dybde indtil det første Bjælkelag og i en Fods Tykkelse. I den
bageste Mur blive de indkjøbte Vinduer strax indsatte, medens der kun sjældent
anbringes Vinduer i Sidemurene, selv om der er et Mellemrum imellem Husene.
Paa disse Mure lægger Tømreren sine 24 Fod lange og 3 Tommer tykke
Gulvbjælker med omtrent 15 Tommers Mellemrum. Mureren bygger derpaa
anden Etage ligeledes i en Fods Tykkelse o. s. v. Den forreste Side bliver ved
at være aaben. Nu gaar det løs paa Bygningens Fuldendelse i det indre:
Tømmermanden sætter Dørene i, sætter Skillerum, lægger Gulve og udskærer
i Bjælkeværket Aabning til Trappen. Stenhuggeren tildanner alt efter
Bygherrens Ønsker en olte smuk og rigt forsiret, ofte ogsaa slet Arkitektur af
røde Sandstensplader, Marmor eller Granit paa den forreste Side og forener
ved Hjælp af Jernklammer denne tavlede Belægning med Bagmuren og
Skillevæggene. Under Tiden bestaar ogsaa hele Façaden af rigt forsiret Støbejern.
Derpaa kommer Gibseren og gjør hele Bygningen ved Hjælp af en virkelig
fortrinlig Stuk til et af de mest massive Huse af Verden. Saa meget om
Husenes Bygning i New York, idet vi dog maa bemærke, at der i alle disse
Huse er sørget bedre for Bekvemmelighed end ved vore Huses slette
Inddelinger«.

En interessant Bygningsmaade findes i Norge. De, som udvandre fra
det sydlige til det nordlige Norge, forefinde ikke meget Bygningstømmer der,
hvorfor Kirker, Embedsbygninger, Kjøbmandshuse o. s. v. blive gjorte færdige
efter Planerne i det sydlige, bringes i numererede Stykker paa Skib op til
Polaregnene, og opstillede der. Paa den nordiske Industriudstilling i Kjøbenhavn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free