Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Anlæget af Stæder, Gader og større Pladser, Udvidelser af Byer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANLÆG AF STÆDER, GADER ETC.
63
i Øjepunktet, Overvægten af de horisontale Linier frem for de vertikale gjør,
at Bygningerne kun tage sig ud som Vejvisere til Gadens Ende, som
ikke kan ses.
Øjet vil altsaa blive temmelig utilfredsstillet, med mindre der indenfor
Synsvidden findes et afsluttende Objekt, særligt et saadant større Værk, som
rager op over Gadeliniens Husrækker. Længden af en »smuk« Gade med
en tilsvarende Brede kan altsaa ansættes bestemt. Allerede den 1500 Alen
lange Hovedgade i Berlin »Unter den Linden«, der er lukket med
Branden-burger Thor og Slottet, er for lang.
Paris frembyder de smukkeste Exempler paa godt afsluttede Gader;
saaledes den indre Del af Boulevard Malesherbes, der strækker sig en i Længde
af 1200 Alen mellem Madeleine og St. Augustin Kirken, Avenue de l’opéra,
ligeledes 1200 Alen, mellem Palais royal og Operaen, Avenue Victoria,
750 Alen, mellem Privatbygninger og Hotel de ville; den mægtige, højt
liggende Triumfbue behersker tilstrækkeligt den 3700 Alen lange Avenue des
Champs Elysées, saa meget mere som denne kun er omgiven med Villaer.
Denne Hovedstads gamle Boulevarder faa ogsaa dels ved deres
Krumninger, dels ved saadanne frit staaende Monumenter og Bygninger som Porte
St. Denis og Porte St. Martin, Chåteau d’eau, Julisøjlen o. s. v. en afsluttet
Skjønhed. De nye Boulevarder ere trættende ensformige, navnlig fordi de i
Paris brugelige Balkoner, der løbe langs Husenes Front, lade de horisontale
Linier træde uforholdsmæssig stærkt frem.
Ogsaa om Pladserne gælder i Almindelighed den Regel, at deres Skjønhed
ikke alene betinges af deres Størrelse, som tvært imod ofte virker aldeles
modsat. Friedrichspladsen i Kassel, der er 480 Alen lang og 210 Alen
bred, tager sig næsten ud som en Ørken midt i Byen, uagtet den smykkes
af større monumentale Bygninger.
Da derfor Hittorf anlagde den berømte Place de la Concorde
(Fig. 55) i Paris midt paa de udstrakte elysæiske Marker, dannede han
indenfor den hele Flade en mindre Plads ved Hjælp af Statuer, Kandelabre,
Bosketter o. s. v., som fremdeles beherskes af den mægtige Luxor Obelisk
og massive Fontæner. Den oprindelige Plads er 600 Alen lang og 300 Alen
bred, den kunstigt dannede derimod kun resp. 400 og 240 Alen. Ved
An-læget af nydelige Trægrupper og ved store Bygninger opnaaede han at afslutte
Pladsen, medens han samtidigt fik Axeretningen frem ved Hjælp af Madeleine
Kirken og Palais du corps législatif.
De nyere tyske Anlæg have ikke altid givet heldige Resultater.
Maxi-miliangaden i München, et Anlæg, som blev fuldført 1859 af Bürklein og
Zenetti under store tekniske Vanskeligheder, har faaet en ret smuk Afslutning
i det først i 1874 fuldendte Maximilianæum. Meget tiltalende er
Marie-p lads en i München, hvor gammelt og nyt smelter sammen til et malerisk
Totalbillede (Fig. 56).
Da Kejser Franz Joseph i 1857 gav Tilladelse til, at Glaciet, der
omgav den indre Del af Wien, maatte bebygges, fremkom storartede
Gade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
