Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Anlæget af Stæder, Gader og større Pladser, Udvidelser af Byer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANLÆG AF STÆDER, GADER ETC.
61
fordi der saaledes altid vil være nogen Skygge, ligesom Vinden vil blive brudt
og Forsvaret mod Fjenden vil blive lettet.
Endskjøndt der i Italien allerede i Renaissanceperioden blev anlagt
store Pragtgader og Pladser, fik dog Byernes Anlæg først en kunstnerisk
Gjennemførelse i den franske Barokstil.
Det mest storartede af saadanne planmæssige Anlæg er Grundlæggelsen
af Versailles i den anden Halvdel af det 17de Aarhundrede. Denne By,
som under Ludvig XVI havde 100000 Indvaanere, blev anlagt efter Arkitekten
André le Nötre’s*) Plan; det vigtigste Moment er Anlæget af tre meget
store Avenuer, der ere rettede mod Slottets Midterbygning som Centrum. Det
18de Aarhundredes Fyrster lod efter deres Godtbefindende baade hist og her
Byer rejse sig efter faste, forud beregnede Planer. Kurfyrste Johann Wilhelm
af Pfalz gjenopbyggede Mannheim efter Ødelæggelsen i 1689, idet han gik
ud fra den kredsrunde Enceinte, som Ingeniøren Coehorn havde anlagt,
og delte Staden ved Gader, der skar hinanden i rette Vinkler, i
aldeles regelmæssige Kvarterer, hvorved han opnaaede en Virkning, der er
trættende ved sin Ensformighed. Efter 1725 byggede Markgreve Karl Wilhelm
af Baden et lille Slot midt i en Skov og lod efter Kompasstregerne hugge.
32 Veje fra Slottet ud gjennem Skoven. Man begyndte snart at bygge Huse1
langs de centripetale Hovedveje og de i Buer anlagte Forbindelsesveje, og,
allerede i 1720 stod der hen imod 100 Huse, byggede efter en Plan, omkring
det udvidede Slot. Saaledes opstod Karlsruhe, hvor man imidlertid snart,
erkjendte det uhensigtsmæssige ved dette Anlæg og afveg derfra. Thi det er.
trættende stadigt at se Slotstaarnet igjen og upraktisk i de bueformede Gader
aldrig at kunne bygge et Hus med lige, men derimod altid med krummet
Façade. Neustadt i Dresden, et koncentrisk Gadeanlæg, der er rettet imod
den gamle sorte Port (nu Albertspladsen), og som blev anlagt af August den
stærke efter Branden i 1696, repræsenteres nu kun af to Gader; ved
Opførelsen af nyere Bygninger er der sørget for, at Øjet har et Grænsemaal i
enhver Retning. I Anlæget af Turin vil man gjenfinde de samme Principer
og saaledes i mange andre Byer.
Man kan i Almindelighed paastaa, at Vilkaarligheden ikke har bidraget
til at forskjønne Byer, som tidligere ere opstaaede i Følge en Nødvendighed
og ikke i Følge en forud fastslaaet Plan. De amerikanske Byers Ensformighed
viser, hvor vanskeligt det er at udkaste en god Plan til en By.
Man maa altsaa først slaa fast, under hvilke Betingelser en Plads eller
en Gade kan kaldes smuk, for derefter at kunne bedømme de nyere Anlæg
efter denne Maalestok; her maa man da indtil videre se bort fra alle praktiske
Hensyn.
En Gade skal ligne et godt indrammet Billede. Hvis den er saa lang,
at man ikke kan se Enden paa den, vil netop Tomheden først og fremmest
tildrage sig Opmærksomheden; Husenes trættende Gesimslinier, der lobe sammen
*) Om le Nötre s. Opf. B. IV. 395.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
