Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Oversigt over den moderne Bygningskunst i de sidste Aartier - Frankrig - England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AAR.
35
I Kirkebyggeriet anvendtes ogsaa i Frankrig med Forkjærlighed de
middelalderlige Stilarter. Dog have flere søgt at gjenoptage Renaissanceformer,
saaledes Ballu (f. 1817) i Kirken St. Trinité (1861 —1867), endskjøndt kun
i meget ringe Grad, (han byggede ogsaa (1860—1866) Tribunal de commerce
i Renaissancestil) og B alt ard i Kirken St. Augustin (1860—1868) paa en
mere intensiv Maade. Som et overordentligt prunkende Værk af denne Art
skal nævnes Planen til den store Kirke »for Jesu hellise Hjerte«, som skal
opføres paa Montmartre: det var Abadi, som ved Konkurrencen i Anledning
af denne Bygning vandt den første Pris fremfor en Mængde Konkurrenter.
Blandt Gotikerne, som hvis Lærer Gau kan betragtes, er E. E. Viollet
le Duc (f. 1814, d. 1881) en af de mest fremragende; han har særligt
udmærket sig ved Restaurationen af St. Chapelle og af Notre-Dame Kirken
Fig. 31. Lilindeinstitutet.
i Paris. Han har ogsaa indlagt sig udødelige Fortjenester som videnskabelig
Forfægter af sin Stilretning og som en af de genialeste Kjendere af
Middelalderen.
I England er den gotiske Retning end ogsaa bleven den herskende,
efter at den tørre Klassicitet var bleven overvunden. Selv Charles Barry
(f. 1795, d. 1860), som havde opført en Del prægtige Klublokaler i fint forstaaet
Renaissancestil blev nødt til at udføre Bygningen af Parlamentshuset (1837—
1852) i en noget tør Gotik. Som Tilhænger af den gotiske Stil var A. W.
Pugin (f. 1813, d. 1852) baade i Ord og Gjerning den mest betydelige;
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
