Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Oversigt over den moderne Bygningskunst i de sidste Aartier - Tyskland og Østrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYGNINGSKUNSTEN OG DENS UDVIKLING I DE SENERE AAR.
9
ikke egnede sig for de moderne Opgaver og de kristelige
Kirkebygninger. Hans Forsøg paa at faa Gotiken bragt ind under Reglerne for Delenes
indbyrdes klassiske Forhold maa trods det betydelige Talent, han anvendte
derpaa, betragtes som forfejlede. Af stor Betydning er derimod hans Stræben
efter at frembringe Virkning og kunstnerisk Akkomodation ved Hjælp af Berlins
hjemlige Bygningsmateriale, Teglstenen, saaledes som det fik et originalt
Udtryk i Bygningsakademiet i Berlin.
De to ledende Personligheder i de sidste Aartier vare Jos. Heinrich
Strack (f. 1806, d. 1880) og Georg Heinrich Friedrich Hitzig (f. 1811,
d. 1881), der begge vare Schinkels direkte Elever.
Fig. 5. Den nye Børs i Wien.
Strack, der udmærkede sig ved Sands for Form og dekorativ Ynde,
ligesom for en Eleganse, der navnlig gjorde sig gældende i Detailler, har i
Fællesskab med sin Ven Eduard Knoblauch (f. 1801, d. 1865) udkastet
Planerne til en Del af sine mest fremragende Værker og fuldført disse efter
den sidstes Død. Saaledes navnlig Nationalgaleriet i Berlin, opført
1866 — 1876 (Fig. 1); det er en Tempel lignende Bygning, som samtidigt med
en imponerende, ægte monumental Virkning kun frembyder et ringe organisk
Sammenhæng mellem det indre og det ydre. Udsmykningen af
Udstillings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
