Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Viternes Indretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brænde, som gav et stærkt lysende Baal. Men naar saaledes
Brandmaterialet blev et andet, maatte ogsaa Vitens Form med
mere forandres. Man maatte først og fremst tilveiebringe et
passende Underlag, et Ildsted, hvor man kunde brænde Lynget eller
Riset. Man murede da en kredsrund Stenvarde saa vid, at
Lynget eller Riset kunde finde Plads, og saa høi, at den lod
Flammen træde skarpt frem. Saadanne Stenvarder finder man paa flere
Steder ude paa den træbare Kyst, især fra Stemshesten og
nordover til Trondhjemsfjorden.
Endnu et Middel, som vistnok benyttedes i mange Tilfælde,
hvor man havde vanskelig for at skaffe det fornødene Brænde
tilstede, var tomme Tjæretønder. Enhver, som kjender lidt
nærmere til den gamle Skik med Jonsokbaal, ved, at man meget ofte
har benyttet og endnu benytter Tjæretønder, som sat paa en
Stang giver et stærkt lysende Baal.
En levende Forestilling herom faar man, nåar man en
Jonsokaften, naar det klart Veir staar oppe ved Fløien ved Bergen og
ser Baalene lyse langs Leden. Saalangt Øiet kan naa i Syd og
i Nord i mange Mil ser man den lange Række af lysende Baal,
et pragtfuldt Skue, og man kan tydelig skjelne, nåar det er Lyng,
Ris og lignende, fra et Baal af Ved eller fra en brændende
Tjæretønde [[** sic, punktum mgl]]
Hvilket Brændmateriale man end brugte, saa var Resultatet
det samme: Krigsbudskapet spredte sig hurtig udover, naar der
kun var sigtbart Veie. [[** sic = Veir??]] Men en nødvendig Betingelse herfor var,
at Viten var beliggende paa et Sted, hvorfra der var vid Udsigt
til alle Kanter, saa at den kunde sees af hele Omegnen, naar den
tændtes. Derfor maatte Vitestederne vælges med stor Omhu, og
de er sikkerlig oftere blevet forandret, fordi man fandt at Stedet
var mindre heldig, og man havde et bedre at sætte istedet.
Heraf kommer det, at man ofte finder Vitesteder i Nærheden av
hinanden og saaledes beliggende, at det ikke godt kan tænkes, at
Viterne her har været brugt samtidig. I enkelte Tilfælde har
man endog historisk Vidnesbyrd om, at Stederne er blevet
ombyttet.
Det er af Interesse at lægge nøie Merke til, hvor omhyggelig
Vitestederne er valgt. Det er ingenlunde sagt, at de ligger saa
særdeles høit, endsige da paa de høieste Toppe; men de har altid
en mageløs Udsigt og det helst til alle Kanter. Forfatteren heraf
har oftere besøgt saadanne Steder og det fra min tidligste
Ungdom, og altid blev jeg stærkt grebet af Udsynet. Jeg kan ikke
glemme Indtrykket fra en gammel Vite i min Hjembygd: Hele
den mægtige, brede Romsdalsfjord omkrandset af sin Række af
skjønne Tinder udbredte sig for Blikket i flere Miles Afstand og
begge Indseilingsstederne — Misund og Julsund laa klart for mig.
Her kunde man staa og se Fienden, nåar han kom ind fra Havet
og i Timevis følge hans Færd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
