Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Bog - V. En Ven i Utide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Rædselsskrig hævede sig blandt Landstrygerne.
„Hævn!“ raabte Klopin.
„Til Storm!“ hylede Banden. „Til Storm, til
Storm!“
Nu opstod der en frygtelig Larm og Hylen, hvori
der kunde skelnes alle mulige Tungemaal og Dialekter.
Den stakkels Students Død opfyldte alle disse Land-
strygere med en umaadelig Forbitrelse.
Raseriet skaffede Stiger til Veje og fordoblede Fak-
lernes Antal, og efter faa Minutters Forløb saa Kvasi-
modo yderst bestyrtet denne frygtelige Myretue
klatre op ad Notre Dame Kirken ad alle Kanter.
De, der ikke havde Stiger, brugte Tov med Knuder
paa, og de, der ikke havde Tov, klatrede op ad Billed-
huggerarbejdet. Den ene klyngede sig fast til den
andens Pjalter. Det var ikke at tænke paa nogen
Modstand, og alle disse frygtelige Ansigter, der far-
vedes ildrøde af Raseri og Anstrengelse, truede Kva-
simodo med Undergang.
Imidlertid var Pladsen bleven oplyst af over tu-
sinde Fakler, og dette forvirrede Optrin, der hidtil
havde været begravet i Mørke, bestraaledes’ nu af et
stærkt Lysskær.
Fjerne Stormklokker hørtes klemte, medens Land-
strygerne hylende, pustende og bandende klatrede
op ad Murene, og Kvasimodo, der intet formaaede
imod saa mange Fjender, gyste for Taterpigens Skæbne
ved at se de frygtelige Ansigter komme nærmere og
nærmere. Han bad Himlen om et Mirakel og vred
sine Hænder i Fortvivlelse.
Victor Hugo: Notre Dame Kirken. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
