- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
166

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog - IV. Præst og Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166
op ad Taarntrappen og indesluttede sig i denne Celle,
hvor han undertiden tilbragte hele Nætter. Da han
stak Nøglen i denne Dør, der førte ind til det
hemmelighedsfulde Værelse, naaede Larmen af en
Tamburin og Kastagnetter hans Ører. Denne Larm
kom fra Pladsen udenfor Kirken. Cellen havde kun
et Vindue, der ikke vendte ud imod Pladsen. Claude
Frollo trak i en Hast Nøglen ud igen af Laasen,
og et Øjeblik efter saa man ham oppe paa Taarnet
i den foran beskrevne underlige, eftertænksomme
Stilling.
Han stod der alvorlig, ubevægelig, fordybet i en
Tanke, i et Blik. Hele Paris laa under hans Fødder
med sine tusinde spidse Gavle, med sin cirkelrunde
Omgivelse af Smaahøje, med sin Flod, der slyngede sig
under sine Broer, med sin Befolkning, der myldrede i
Gaderne, med sine Skyer af Røg, med sine Rækker af
Tage, der paa alle Sider omgiver Kirken; men i hele
denne By saa’ Ærkedegnen kun et eneste Punkt paa
Stenbroen, i al denne Menneskevrimmel kun en eneste
Skikkelse: T a t e r p i g e n .
Taterpigen dansede, hun lod sin Tamburin dreje
sig paa Spidsen af Fingeren og kastede den i Vejret,
idet hun udførte en provencalsk Dans, let, smidig, glad
og uden at føle Vægten af det frygtelige Blik, der faldt
lodret ned over hendes Hoved.
Mængden stimlede sammen omkring hende. Fra
Tid til anden gjorde et Menneske i en gul og rød
Trøje Kredsen ryddelig omkring hende, hvoreftei han
igen satte sig paa en Stol nogle Skridt fra Danserinden
og tog Gedens Hoved mellem sine Knæ.
Denne Mand syntes at være Taterpigens Ledsager.
Claude Frollo kunde fra sit høje Stade ikke kende
hans Ansigtstræk.
Fra det Øjeblik af, da Ærkedegnen havde lagt Mærke
til denne ubekendte Mand, syntes hans Opmærksom-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free