Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - X. Andre glasværker efter aarhundredets midte - XI. Den anden sammenslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] NORSKE GLASVÆRKER 93
Man mener ogsaa at han økonomisk blev understøttet fra sam
me hold.
Nogen større sukces end forrige gang blev det imidlertid hel
ler ikke nu. Det gik det «nye» som det var gaat dets forgjænger.
Allerede den 31 oktober 1902 maatte det overgi sit bo til kon
kursbehandling, og dermed gaar ogsaa dette værk ut av sagaen.
Etteråt ha været paa flere hænder eies eiendommen nu av A/S
Christiania Staal- og Jernvarefabrik som benytter den som laa
sefabrik. Værket maa ikke forveksles med Moss Glasværk, som
likeledes ligger paa Jeløen, men som fremdeles er i tukl drift.
XI DEN ANDEN SAMMENSLUTNING
Det billede som vi har av vore dages glasindustri er karakte
riseret ved at der under utviklingens løp har dannet sig to grup
per av værker, som har delt arbeidet mellem sig. Den ene repræ
senteres av Christiania Glasmagasin og er saa at si arvtageren
etter de gamle norske monopoliserede glasværker. Dens virke
felt er alle slags glasvarer undtagen speilglas og flasker, bouteil
ler som de tidligere kaldtes, mens den anden fremstiller prak
tisk talt bare saadanne og er en typisk flaskeindustri.
Denne sidste sammenslutning bestaar nu av de tre værker i
Larvik, Bergen og Moss og ledes fra Moss.
Laurvig glasværk 1872. Det første av disse værker, Laur
vi g s glasværk, blev anlagt i 1872 av konsul Chr. Chri
stiansen, den samme som ogsaa senere forpaktet Hafslunds
glasværk (se s. 87). Værket var i privat eie, indtil det fra 1 juli
1888 overgik til et interessantskap som dog snart efter forvand
ledes til aktieselskap [ss]. I 1892 byggedes en ny hytte, og i 1897
utvidedes værket med en hytte nummer to. Aaret efter skede
atter en større utvidelse, idet en dobbelt hytte byggedes til de
andre. Værket kunde nu arbeide med 4 ovne. De daarlige tider
efter 1900 gjorde dog at driften da reducertes til 2 ovne. Da
omsætningen imidlertid omkring 1905—06 atter steg, sattes en
tredie ovn igang. Under fuld drift beskjæftiger værket omkring
300 arbeidere.
I de første aar benyttedes en gammeldags vedfyret ovn, men
denne avløstes snart av en moderne Wanneovn med Siemens
regenerativfyring. Fra 1874—1914 var I. C. Smedsrud dis
ponent, siden har stillingen været indehat av ingeniør C. I.
Smedsrud.
Bergens glasværk 1875. I 1875 blev Bergens glasværk
anlagt ved Flesland i Fana, ca 12—14 km fra Bergen, av ingeniør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
