Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Glasværkerne som monopolindustri - III. 1760—1776. Det kongelig octroyerede Glascompagnie - IV. 1776—1803. Kongen driver glasværkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] 35
NORSKE GLASVÆRKER
gen eier av de 139 parter, mens 21 endnu blev tilbake paa de
gamle hænder.
Glasværkerne «var de eneste Værker som det norske Com
pagnie nu drev med», sier Thaarup ([5 c], [sB]), og Kon
gens overtagelse av disse betyr derfor i realiteten det gamle kom
panis definitive endeligt. Store hadde de forhaapninger været
som i sin tid var blit sat til dette himmelstormende projekt, men
dets virksomhet var bare blit en kjæde av skuffels-er og tap baade
for den enkelte interesserte og for kronen som til syvende og
sidst maatte ta det drøieste tørn for at redde hvad reddes kunde,
Trots alle dets svakheter er det dog utenfor tvil at kompaniets
dannelse og dets virksomhet har hat en betydning som ikke bør
undervurderes. Det var det første tiltak i større maalestok paa
at skape en industri, og svarte resultaterne end ikke til forvent
ningerne, saa har det dog sat sine spor og hat en betydning for
vort lands industrielle utvikling som rækker langt ut over sam
tiden.
IV. 1776—1803.
Kongen driver glasværkerne. Skjønt de norske glasværker nu
hadde eksisteret i over 30 aar, var det dog ikke lykkes at gjøre
driften indbringende. De hadde været drevet som statsforan
staltning og under private forpaktere, understøttet av monopo
ler, toldlettelser og indførselsforbud, uten at noget av alt dette
hadde kunnet gjøre dem til en lønsom forretning. Og resultatet
var altsaa blit at Kongen hadde maattet overta det hele, og man
skulde nu forsøke at finde nye veie.
Aarsakene til de mislige forhold var flere. Dels var kvaliteten
av de producerte varer sikkerlig mangengang ikke førsteklasses,
der klages stadig derover, dels var værkernes egentlige be
styrelse mindre heldig, idet de ansatte «forvaltere» mangengang
var temmelig middelmaadige fagfolk. Hertil kom videre at ar
beidslønningerne var langt høiere end hvad der betaltes ved for
eksempel tyske værker, og endelig er der vel neppe tvil om at
det virket meget skadelig paa en rationel drift at værkernes ad
ministration hadde sit sæte i Kjøbenhavn. Denne vikle ha av
gjørelsen og la sig opi saa mange detalj spørsmaal at med den
daværende langsomme postgang maatte følgen bli at det hele ap
parat virket tungvindt.
De fleste faglærte arbeidere maatte fra først av forskrives fra
utlandet. Tidligere er omtalt at bl. a. Hurdals værk i 1755 fik
engelske arbeidere, men ellers var vistnok de fleste tyskere. I
opgaver fra tiden 1776—77 forekommer saaledes en række typisk
tvske navne som Andreas Be r tel Dischler, Hein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
