Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARTILLERI
69
slaglaas som fæstedes paa kanonen. Senere blev disse knald?
fængrør igjen erstattet med friktionsfængrør, som i den øvre ende
hadde en opraspet metaltraad, ved hvis utrykning en friktionssats
antændtes. Disse sidste holdt sig uforandret i hele forladeskyt?
sets tid.
Med alle disse forbedringer var der efter datidens forhold gjort
meget store fremskridt paa artilleriets omraade. Der var opnaadd
større præcision og tildels større skudvidder, absolut sikkerhet i
avfyringen og en hurtigere og lettere betjening av skytset. Alle
disse forbedringer var gjenstand for nøie overveielse og mange
indgaaende forsøk og prøver. Selve kanonene blev omhygge?
lig kontrollert og prøveskutt av marinens officerer ved jern?
verkene. Efter mottagelsen utførtes i Fredriksværn vidtløftige ind?
skytninger paa forskjellige distanser med de forskjellige kanon?
typer for opsætning av skytetabel. I forbindelse med skytetabel?
lene opsattes træfsandsynlighetstabeller. En 24?pundig kanon
hadde 100 %> træfsandsynlighet mot en fregat paa ca. 400 m. av?
stand, paa ca. 1100 m. var sandsynligheten kun 30 %! Kulen slog
igjennem 1 meter tykt eketømmer paa ca. 600 m. avstand. Man
hadde ikke dengang hos os midler til at bestemme kulens utgangs?
hastighet; denne blev beregnet av indskytningsresultatene. Pro?
fessor Hansteen, som ogsaa var lærer i mekanik ved den Militære
høiskole, lot utføre en række skyteforsøk og opsatte formler for
kulebanen (ytre ballistik). Han beregnet ogsaa krudtgassens tryk
i kanonen, som man heller ikke da hadde midler til at bestemme
ved maaling, og han utførte forskjellige forsøk og beregninger
over kulens bevægelse i kanonløpet (indre ballistik).
Det vigtigste fremskridt paa sjøartilleriets omraade i dette tids?
rum var imidlertid indførelsen av bomber. Saadanne var tidligere
anvendt i fæstningskanoner og i morterer (bombarderfartøier), men
de ansaaes altfor farlige at anvende ombord i fartøier. De blev
bragt i forslag i Frankrike \ og stort anlagte skyteforsøk i Brest i
1824 viste deres ødelæggende virkning og vakte en uhyre opsigt
i alle land. Hos os blev forsøk dermed utført i 1831 i 24?pun?
dige kanoner, hvorefter de blev definitivt antat som endel av
ammunitionsforsyningen ved siden av massive kuler. De benævntes
stykgranater. Disse var hule jernkuler som indeholdt 0,5 kg.
krudt; de antændtes ved et brandrør av metal som var iskrudd
1 Oberst Paixhans 1822.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
