- Project Runeberg -  Norge under Foreningen med Danmark 1537-1814 /
80

(1858-1865) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

I. E. Savs,

paa Herredagene givne Retterbøder*), seer man dog, at
Bygsel paa Åaremaal endnu i Slutningen af det sextende
Aarhundrede fandt Sted paa Kronens egne Ejendomme**),
og i et Kongebrev af 1593 til Lehnsmanden over Baahus
Lehn hedder det endog, at, da det var imod Norges Lov
at bortfæste nogen Gaard paa Livstid, skulde de af
Kronens Bønder i det nævnte Lehn, som havde givet store
Penge for Livstage paa sine Gaarde, faae tilbage, hvad
de havde udredet over det sedvanlige og siden bygsle hvert
tredie Aar, „hvilket altid haver været Sedvane der udi
Vort Rige Norge"***). Den senere Lovgivning gik
imidlertid med Bestemthed ud fra Livsbygsel som almeen
gjældende Regel. Christian den Fjerdes Norske Lovbog (1604)
fastsætter i Landslejebaalkens Cap. I, at „hvilken Bonde,
som fæster sin Gaard o<* udgiver sin første Tage, han skal

O ~ o

beholde sin Gaard udi sin Livstid, og maa hannem ikke
frafæstes, dog med slig Vilkaar, at han holder Gaarden
ved god Hævd og Bygning, udgiver sin Leding og
Land-ßkyld aarlig i rette Tid og er sin Jorddrot eller hans
Ombudsmand hørig og lydig", og den samme Bestemmelse
gjentoges med omtrent de samme Ord i Christian den
Femtes Lov. Aaremaalet var nu ganske fortrængt af
Livsbygsel som den gjældende Lovgivnings Grundlag.

At Regjeringen ved at indføre denne Forandring
handlede ifølge en vel overvejet Plan, at den havde Syn for hvad
der var Hovedmangelen ved den Norske Bygsellovgivning
fremgaaer af de ovenciterede Recesser; det laa aabenbart i
dens Interesse at ophjælpe en saa talrig Klasse af
Jordbrugere som Lejlændingerne, der udredede Skat lige med

*) S. t. Ex. Rec. af 157 8 hos Paus og flere Rbb. i
Herre-dagsprotocollerne.

**) Dette sees af flere Domme i Herredagsprot. S. t. Ex. den

ovenciterede af 15 85.

***) N. Tegn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:33:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgedmark/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free