Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Tydskerne sværmede med Fouqué og Arnim og Brentano
og Raumer i Middelalderen, havde deres Fyrster passet sit
Snit og smedet dem i politiske Lænker. Den romantiske
Skole havde kaldet Nationen tilbage fra den klassiske Oldtid
til sig selv; den nyere Skole kaldte den fra Middelalderens
Fabelland til Nutidens Virkelighed. Videnskabelighed og
Kunst begyndte mere og mere at gribe ind i det virkelige
Liv, og Ordene: ei for Skolen, men for Livet, bleve mere
end forhen tagne til Eftertanke. De realistiske Studier vandt
større Anseelse, Politik blev ei længer stemplet som Prosa«
isme, og man begyndte at indsee, at enhver Nation ved Iso«
lering og Selvbeundring kun bliver eensidig og gjør sig lat«
terlig. Hermed var allerede det store Stridsspørgsmaal givet:
mellem Romantiken og Politiken, mellem Chimære og Virke=
lighed. Kun langsomt kom denne Strid til os, og opfattedes
heller ikke paa langt nær ordentligt. Symptomer af den naaede
os over Danmark, hvor Heibergs Strid med Oehlenschläger
og hele den romantiske Skole, Indførelsen av Vaudevillerne
paa Skuepladsen, m. m. tydelig sees at være en Yttring af
hiin nyere, reflekterende*) Tidsaand. Disse Phænomener be«
tragtede man en Tidlang hos os uden synderlige Skrupler;
man fandt sig i, at Theatret gradeviis recruteredes med Dan«
ske, og man morede sig ved de danske Vaudeviller, paa
samme Tid, som Wergeland forsøgte at grunde en egen Slags
Poesie, der i Førstningen gjorde mere Fordring paa Origina«
litet end Nationalitet . . .
Nu indtraf Julirevolutionen i Frankrige, med dens øvrige
Tilbehør, og gav de politiske Rørelser et nyt Sving. Den
nyere Tidsaands Forfegtere i Tydskland, eller det unge Tydsk«
land, saae ved denne Revolution sine Ideer tildels virkelig«
gjorte i Frankrige og kom heel naturlig at gjøre sig det
Spørgsmaal, om Nationen ved Befrielseskrigen havde tilkjæm«
pet sig en i Sandhed lykkeligere Tilværelse. Derved fik
Striden en decideret national Retning: nu skjelnedes mesten«
*) Uthævet av forf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
