Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31(3
UDFLUGTER FRA KOUTOKÆINO.
kunde Thuri Marit magelig paa en Gang have bortført tre—fire
saadanne Spinkelheder som jeg.
Thuri Marit flk altsaa Jossa’s Ren og Pulk og bandt sine
Skier bag den sidste; jeg var atter placeret i min egen Pulk, og
saa gik det igjen af Sted i Huj og Hast. Ligesom enhver
kjørende Lap slaar Thuri Marit uophørlig paa Sprællemands Maner
ud med begge Armene og smækker med Tungen for at paaskynde
Renens Løb, og jeg sidder og efteraber hende.
Efter en halv Times Kjørsel over Bakker og Dale naaede
vi et større Vand, og hinsides dette saa vi Gargovarre reise sine
steile Sicler. Jeg antager, at dette Fjæld hæver sig omtrent 1000
Focl over de nærmeste Omgivelser, men i disse låve Bakkers
Selskab tager det sig langt høiere ud. Paa de fleste Sider falder
det bråt ned, kun mod Nord er Stigningen jævnere. Her skulde
vi nu forsøge at komme op.
Thuri Marit tog Skierne paa, og jeg bandt min Ren fast
til hendes Pulk; saa gik hun i Spidsen, trækkende den forreste
Ren, medens jeg blev siddende i den bageste Pulk. Det var et
sørgelig besværligt Arbeide, baade for Thuri Marit og for
Renerne. Den høie Sne var saa blød, at Renerne hvert Øieblik
sank i til Bugen, og Pulken trykkede en alendyb Rende i den;
dertil gik det oven i Kjøbet stadigt opad, og tilmed ad Skrænter
tæt bevoksede med Smaatræer og Buske. Jeg flk en ubehagelig
Forudfølelse af, hvorledes Nedturen vilde blive.
Men Thuri Marit lod, som om det hele kun var Bagateller,
og travede trøstig videre, kun standsende en Gang imellem, naar
hun eller Renerne sank alt for dybt ned eller kom i Kollision
med en under Sneen skjult Busk. Jeg selv laa bekvemt i min
Pulk, men kunde ikke andet end ynkes over de stakkels to- og
firbenede Skabninger, der her for min Skyld maatte udføre et
saa tungt Trællearbeide.
Naa, langt om længe kom vi da op paa de høiere Dele af
Fjældet, hvor Stigningen var mindre stærk, og hvor kun en eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
