- Project Runeberg -  Norges nyttige mineraler og bergarter, deres kjendetegn, forekomstmaade, brug og drivværdighed /
112

(1882) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112

vægt, lidt ogsaa af stuvningen, hvor mange bergtønder eller
knbikmeter, der gaar paa 1 ton. 1 tønde jernmalm eller
svovlkis, som er blandet med ^ almindeligt graaberg, vejer
omtrent 10^11 centner; der maa meget rig malm til, sor
at 1 bergtønde skal veje 12^13 centner. Man kan
søk-gelig regne, at der gaar 2 bergtønder eller ^ knbikmeter
almindelig jernmalm eller svovlkis paa 1 ton. 1 bergtønde
apatit vejer 8 centner; der gaar altsaa 2^ bergtønde eller
^ kubikmeter apatit paa 1 ton. 1 bergtønde feldspath
vejer gjerne lidt øver 7 centner, følgelig gaar der næften
3 bergtønder feldspath paa 1 ton. Det samme er tilsælde
med de almindelige stene som kvarts^ kalksten osv., da disse
har samme egenvægt som feldspath. 1 kubikmeter vaud
vejer netop 1000 kgr. eller 1 ton; l knbikmeter almindeligt
fast, helt berg vejer 2,6 ton; naar sast sjeld skaaes op i
smaastykker, sordobler det omtrent sit volnm.

Salget as større ertsmængder foregaar altid efter
ana-lyfe; baade kjøber og sælger plejer at ndtage generalprøve,

hvilke analyseres hver sor sig, hvorpaa man tager middeltallet.

brisen paa de ædlere ertser, s. e^. sølvertser, beregnes
ester vægten as det i ertsen værende sølv, idet man døg
ikke saar snld betaling sor den hele sølvmængde, da resten
af sølvets værdi gaar til smeltningsømkostninger osv. Denne
beregningsmaade kan man ikke brnge ved de billige metaller,
s. e^. jern, og heller ikke ved meget fattige følvertser, da her
smeltningsømkostningerne plejer betydelig at overgaa
bryd-ningsomkostningerne i grnben.

Kongsberg sølvværk kjøber sølvertser efter en vis ta^t;
betalingen pr. kgr. sølv i malmen retter sig efter gehalten.
^ed 0,05 ^ solv er betalingen pr. kgr. 3 kr., ved 0,06
^ 9 kr., ved 0,1 ^ 28 kr., ved 0,15 45 kr., ved
0,2 ^ 58 kr., ved 0,3 ^ 78 kr., ved 0,5 ^ 94 kr.,
ved 1 ^ 106 kr., ved 5 ^ 121 kr., ved 50 ^ 128 kr.;
prisen paa det færdige sølv er nn 137 kr. betalingen
pr tøn med 0,1 ^ søkv er altsaa 28 kr., med 0,2 ^
116 kr., med 0,5 ^ 470 kr., med 1 ^ 1060 kr., med 5
6050 kr. I ndlandet faar man dog før fattige ertser en
meget bedre betaling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomineral/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free