Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mindste koket, i at være uhelbredelig blind
for det Indtryk hun gjorde, og i ikke at gjøre
den mindste Forskjel paa sine Tilbedere. Men
netop derfor drømte de alle berusende Drømme
om det Ansigt, der maatte være bag Masken,
troede paa en Ild under Sneen, sporede en
Duft af Depravation i Uskyldigheden. Ingen
af dem vilde blive forbavset ved at erfare, at
hun havde en hemmelig Elsker, men heller
Ingen af dem vilde vove den mindste Gætning
paa hans Navn.
Saaledes saae man Edele Lyhne.
Grunden til, at hun havde forladt
Hovedstaden for Lønborggard, var den, at hendes
Helbred havde lidt ved denne idelige
Selskabsuro, denne Tusindogennat af Baller og
Maskerader, og sidst paa Vinteren havde der da
viist sig Tegn paa, at hendes Bryst var
temmelig stærkt angrebet, hvorfor Lægen havde
forordnet Landluft, Ro og Mælk, Noget, der
Altsammen fandtes i fuldt Maal paa hendes
nærværende Opholdssted. Men hun fandt ogsaa
der en ustandselig Kjedsomhed, og havde ikke
været der en Uge, før hun begyndte at
længes og at føle en fortærende Hjemve efter
Kjøbenhavn. Brev paa Brev fyldte hun med
Bønner om at der maatte blive gjort en Ende paa
hendes Landflygtighed, og hun lod sig forstaa
med, at hendes Længsel gjorde hende mere
Skade end Luften gjorde hende Gavn. Men
Lægen havde gjort Etatsraadens saa
forskrækkede, at de fandt, at det var deres Pligt at
vende det døve Øre til, hvor bitterligt hun end
klagede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
