Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kancellisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
handlet, saa forskjellig fra f. eks. Frankrikes
behandling av Genua. Og det bør nævnes at det netop var
Machiavelli s fortjeneste. Man hadde endog mat
med til den utsultede befolkning. Men Pisa, den
engang saa mægtige handels- og sjøkrigs-by, mistet
al politisk frihet; de stolte storætter flyttet da ogsaa
ut i mængde. Og dets herlige kirkegaard, dets
største seværdighet til den dag idag, ligger der igjen
næsten som symbol paa falden storhet. — Da hadde
krigen altsaa staat paa i hele 15 aar.
Det var en triumf for den nationale milits. Og
denne begivenhet betegner vel høidepunktet av
Ma-chiavelli s magt som offentlig mand; hans venners
glade breve synes ogsaa at tyde paa det. Byens
gjenerobring var ene og alene sekretærens fortjeneste.
Men selvfølgelig styrtet forfængelige borgere til, satte
forbi hverandre i kapløp for at tilrane sig æren. Og
det er eiendommelig at se at ogsaa denne gang har
historien hugget feil navn ind i sin marmortavle:
Machiavelli s navn mangler over raadhusporten i
Pisa ; der staar to-tre andres navne, som intet hadde
med militsen at gjøre.
Machiavelli lot det skure. Det tør nok tillike hænde
at der lekte et eget smil om hans mund, da han saa
disse halvt uvedkommende krabbe over hverandre
for at faa sit navn hugget ind i anledning av Pisa s
endeligt, — et smil, som var en krusning over
dypt vand og som i øieblikket ingen saa, end si:
forstod. I forholdet til Pisa nemlig er der atter en
motsigelse, motsigelsen mellem hans sympati og hans
pligt som florentinsk sekretær, en konflikt, som et saa
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
