- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Andet Bind /
712

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Til Fædrenelandet
712
som deri sætter sin Ære! Men, vi skal elske Næsten som os
selv, vi skal hos os selv kun elske det, som er af Gud Faderen
vi skal hos os selv hade det, som er af Verden, og dette maa vi
da ogsaa hade hos Andre med et bittert Had, thi^det er jo vore
Brødres uforsonlige Fiende, det vil jo ødelægge dem, som elske
det. Hvo, som da ikke hader det Onde, han elsker visselig ei
heller det Gode, hvo, som ikke hader Løgn, han elsker ikke
Sandhed; hvad jeg selv gjør urettelig, det afskyer og hader jeg
hvad mit Fædreneland gjør urettelig, betragter jeg ligedan og
jeg har kundgjort, at jeg ikke er blind for dets Brøst og Brøde
Naar jeg da griber Pennen, for at kundgjøre bittert Had og evig
Aiskye for den Aand, som nu styrer Sverrigs offenlige Raad
og som saa tit i de forgangne Tider styrede det, da er det ene’
fordi den Aand er ond, fordi mit Fædreneland i dette Stykke
er Guds og Sandhedens, Sverrig derimod Løgnens og Ondska
bens Tjener. Midt under Freden at lade sig love et Naborige
af dem, der ikke eie et Fodsbred i Landet, det er saa nederdræg
tigt, at det, selv i vor ugudelige, lovløse Alder, falder en Nord
boe utrohgt; at forlange, at Tvillingrigets Drot skal stadfeste
en Pagt, som er sluttet i Helvede, og herved at tale om Venskab
og Ømhed, det er saa formasteligt og bespotteligt, at den, som
gjør det, sætter sin Mund imod Himlene og udæsker den Høie
ste til Strid.
Underlig har Sverrig afbildet sig selv paa Stenen i Stokholms
Store Kirke, som skal minde om dets Udfrielse af hin Anden
Chnstians Haand: det er en A al, halvopslugt af en Løve, men
uddragen af en fremkrybende Leopard, med disse Ord foroven-
Der Ael ist fet ok en stark fisk, mit ledigen henden is se nickt
gut tv fangen, dat is vis. En Aal er da Sindbilledet, Sverrig
har kaaret sig selv, og det er vist mere sanddru end pralende
men hgesaalidt som Smidigheden vilde hjulpet, naar ei Leopar
den var kommet, saalidet vil den endnu hjelpe, og bliver den
ved at trodse Sandhed og Ret, da skal den snart fornemme at
Gud ogsaa har Garn til at fange saadanne Fiske, og Haand til
at holde dem fast, at ingen Løve behøves da til at opsluge den
det kan et ringe Dyr, det kan Onne og Fugle under Himmelen,’
naar den henkastes paa Marken. Ingenlunde anseer jeg Aalen
for et tro Smdbillede paa det hele Folks Eiendommelighed
som lyder Sverrigs Love; det er sammensat af ulige Stammer-
Dalekarlene, som vare den egenlige Leopard, vare jo da ikke
Aalen, og denne afbilder kun de egenlige Svenske, Frænder af
dem, som fra umindelige Tider have boet i Upland, Frænder af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:28:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/2/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free