Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
686
Ja, syng mit Hjerte i hans Hjerte ind,
Saa han det føler, at de smelte sammen !
Ja, syng Guds Fred ind i det rørde Sind,
Saa til din Sang han høit maa svare : Amen !
Naar da han ømt dig trykker i sin Favn,
Naar Hjertet banker, og dets Kilder briste,
Da spørg ham kiærlig udi Jesu Navn:
Om han sin Ven, den danske, vilde miste?
Om han, hvis Venner i en Vanheldsstund
Sig kue lod til ham Farvel at byde,
Om stolt han vilde da med Haand og Mund
Sin gamle Ven foragte og forskyde?
Naar da af Øiet du det klart forstaaer,
Langt meer end det han vilde mig tilgive,
Da syng igien : mon firehundred Aar
For Patriarcher ei det Samme blive,
Hvad fire kun er for et Vennepar,
Hvis Aar kan voxe indtil firsindstive?
Naar Hjertet eet kun i dem Begge var,
Mon de vel da det vilde sønderrive?
Naar vemodsfuld da til vor Danevang
Han stirrer ned og op til sine Fjelde,
Og leder der forgjeves mangengang
Om Kjærligheden i sin høie Vælde,
Da syng: o lad os stride for den Rod,
Hvoraf endnu opvoxe kan den Blomme!
O lad os skyndelig dog giøre Bod,
Før korte Frist og Naadens Tid er omme!
Du lille Fugl! naar for den Ungersvend
Du sjunget har saa liflig, som du kunde,
Da flyv i Hast op til den kiære Ven \
Hvis djærve Navn du glemde ingenlunde,
Hvem før eengang i Dimmelugen du
En Paaskesang har over Marken baaret,
Hvis Tonefald du kommer end ihu,
Naar sidstegang for mig omskiftes Aaret !
1 Georg Sverdrup, som dengang var paa Eidsvold [= Idavøllur].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
