Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
683
Forklar det flint, eenfoldeligt, at du
Ved Lys forstaaer kun Ordets blanke Lue,
At Øiet er, hvad der har sat sin Hu
Til Alt ikkun i Herrens Lys at skue;
Thi hvad er Lys, som ei kan holde ud,
Til Dagen gry’r og Phosphoros oprinder,
Og hvad er Øiet, naar det seer ei Gud?
Kun Mørkhed, det, hvor det sin Grændse finder.
Siig saa igjen kun frit og aabenbart,
At Lyset ei er end paa Norges Fjelde;
Thi var det der, da straaled det og klart
Til Mark og Eng som Solen i sin Vælde.
Thi Herrens Lys, som Løgtemænd, ei ned
Kan tye i Sump til Basilisk og Øgle,
Og hvor det skinner i sin Herlighed,
Maa Løgtemænd vist holde op at giøgle.
Ja, throned Lyset over Klippeland,
Da maatte fro mod det sig Fugle svinge,
Da kvidrede det ei saa hæst i Gran,
Nei, høit og klart i Sky det maatte klinge,
Da tykdes Granen ei saa lys og bold,
Og Klipperne ei nær saa himmelhøie,
Da hviled Taage ei paa Sagas Skjold,
Forklaret stod dets Billedværk for Øie.
Ja, straaled Solen over Dal og Fjeld,
Da kunde Frost ei Elvekiæmpen binde,
Han iled da fra varme Kildevæld
Paa Marken ned i Sø sin Brud at finde;
Ja, var der Lys, da skulde Sol og Sang
Og Sagas Røst og Hjertets høie Stemme
Nedpege, lokke til den favre Vang,
Til Bøgelunden, hvor jeg haver hjemme.
Saalunde sjung, o Fugl, paa Kirketag!
Giv flittig Agt paa Øie og Gebærde.
Vil Mænd ei høre dine Toneslag,
Men klappe stoltelig paa deres Sværde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
