- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Andet Bind /
676

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Roskilde-Saga
676
Kongen ham, og satte nogle verdslige Mænd til at dømme ham
der Bagger fik Kongen i Tale, talte han den Sag i Lave, men
som det synes, ei med sømmelig Frimodighed*). Det er sagt,
at der Conradi paamindede engang Kong Frederik den Fjerde
paa en syndig Vei, slog Kongen Saadant hen i Ski em t**) men
det er vist, at baade Christian den Femte og Fjerde Frederik
havde Præster, skaarne vel for Tungebaand, og vilde ikke Andre
hde, saasom Peder Jespersen Halei, Launburgeren Frands Liit
ken, Liflænderen Georg Conradi og Trønden Peder Hersleb og
at dog mgen Unaade timedes dem***). Derimod blev Hersleb
flux aftakket af Kong Christian den Sjette, han havde alle sine
Dage ingen dansk Præst, og hardtad ene Bartholomæus Bluhme
fra Tøndern af brandenborgsk Herkomst, som heldede nok
mere, end han stod, og søgde mere at forfremme Kirketugt end
Herrens sande Frugt. Alligevel er det mærkværdigt, at Sjette
Christian hverken satte ham, ei heller nogen af hans Frænder
men Vittenbergeren Hr. Peder Herslev paa Sjællands Bispestol’
der Chnsten Vorm døde, og vel maa vi erkiende herudi et syn
derhgt Guds Forsyn, hvorved den danske Kirke frelsdes fra et
Bulder og et Vilderede, hvis Følger Ingen kan beregne, men
alle skimte Nok af for at takke Herren og beundre Hans vise
og naadige Styrelse.
Det er noksom vitterligt, at Danmarks Flaade, saa hæderlig
dens Færd og havde været i den sidste Feide, dog var, som af
*)Zverg S. 539-40. Baggers Prædiken, som maaskee end er til havde
saadant Paaskr fl af ham selv: pro hac concione tanqvam seditiosa ’vocatus
sum in jus, sed laus Deo sospitanti! Verbum Domini manet in æternum!
**) Min salig Farfader, som havde Leilighed til at vide del, er min Hjem-
mel for at Conradi, der han ved Nattetid mødte Kongen paa forbudne Vete
sagde dnstehgiStehe Kønig! ich habe Gottes Wort an dir zu sagen og at Ko£
klappede ham paa SkulE °* sa^
***) Det er ret lysteligt at høre, at der Hans Sørensen Leth, hvem Frederik
den Tredie havde for hans Dygtigheds Skyld kaldt til Hove fra den Landsbye
Ringe i Fyen, var død, da vilde Femte Christian have sig igien en dygtig
Landsbyepræst, og der de jydske Præster Henrik Stampe og Esbern Mallfc
undskyldte sig med deres Alderdom, faldt Valget paa Peer jfspersen Steen"
665-68 ™ Griffenfdd alt for sin Pilken havde høit anskrevet. Zverg.
p peder Hersleb nedstammede fra Korsbroderen Jens, som blev den første
Præst i Herslev ved Kolding, hvoraf hans Søns ene Sønnesøn Jacob Jen
Foged paa Nordmør, tog sit Tilnavn. Hans Søn, Hr. Christoffer Heisleb’
Præst i Stood var Hr Peders Fader, og denne var Præst i Gunslev paa Falster
Ffd^k den Fjerde kaldte ham til Frederiksborg, og sagde, der man nd-
vendte, at Kaklet var ei ledigt: Vi vil have hannem der, og Hr Anders H off

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:28:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/2/0680.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free