Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
661
gjør den Forordning mere mærkelig, er, at den skedte ved den
unge Herre og udvalgte Konge Christian, som døde, før han
kom paa Tronen, men efterlod sig dog derved, og ved Forord
ningen om Bede og Bedrings Dage, ugentlig i Byerne og maaned
lig paa Landet, et herligt Mindesmærke om, at han var Jesper
Brochmands Fostersøn*).
Gaae vi nu af Kirke og kige ind ad Borgeled, da times os ei
mindre mærkelige Syn, men ikke af de bedste. Vist er det glæ
deligt paa Rosenholm at see den lærde Holger imellem Bøgerne,
med Bibelen for Øie, at prøve paa at fostre unge Herremænd
til Adelsmænd, men det er ikke just det bedste Tegn, naar slig
en Mand i sine bedste Aar forsager Rigens Handel og haver travlt
med boglig Konst og Skolehold, og gaae vi rundt i Riddersalene,
da see vi og, der er langt mere Adelskab paa Væggene i Fædres
Lignelse at skue, end i Sønners Færd, ja vandre vi til Glimminge
i Skaane og betragte Holgers Navne, da see vi, hvilke onde Ur
ter der sådde nu heel uanfægtede i Danmarks Rosenkrands,
thi det var ham, som paa en Markedsdag haandterede saa spot
telig sin Biskop, Hr. Mads Jensen Medelfard, fordi han ikke
maatte lægge sine Præstekald i sine Terners Skiød**). Det er
altid til at sørge over, naar man seer, at de velbaarne Slægter,
som have været Rigens Prydelse og Størke, arges saa, og sørge
maa man overmaade, naar alligevel de vanartige Børn beholde
under gjæve Fædres Skjold det Vaaben, de ikkun besmitte og
misbruge. Ingen tænke, at der fra en Enkelts Brøde sluttes saa
dumdristelig om Danmarks og dog mest om Øernes og Skaa
nes gamle Adel, thi det er aabenbart af Rigens og af Borger
stuens Krønike, at Holger havde ei alene, som Kong Christian
sagde, alt for mange Svogre udi Rigens Raad, men alt for mange
*) Saa kom de Bededage nu, til hvilke at beskikke den Samsing formane-
de omsonst Kong Frederik. Det var ogsaa Resen, som udvirkede, at 1617
Takkefest blev holdt for Reformationen, og siden aarlig den Oration ved Høi-
skolen og Mindeprækenen paa Alle Helgens Dag, hvis Bøn han ogsaa skrev,
foruden Bønnen til Nytaarsdag og andre Flere. Hans Skrifter ere mange, mest
Smaabøger til Opbyggelse, men hvad han sigtedes for, var især hans Disputat-
ser De Deo Triuno og De uno Mediatore, hans Forsvarsskift kaldes: De sancta
fide in Vernm Deum, et qvem ille misit, Jesum Christum. (Zverg. S. 150—52,
162—63). Det er ei heller umærkeligt, at hans Liig lagdes under samme
Steen som Peder Plades, og at hans første Hustru ligger i Roskilde Kirke.
**) Zverg. S. 344—46. Det er ellers værd at mærke, at Hr. Mads dette
maatte lide i den samme Stue, hvor han havde viet Kongen til Fru Kirstine
Munk, en Gierning, som Man kan vide holdtes for at være utilbørlig, siden
Kongen ikke dertil kaldte en af sine egne Præster, men Hr. Mads, som da var
Præst til St. Nicolai, og blev ved den Leilighed Hofpræst, og fik Adgang til
Bispestolen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
