Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
658
Det var da den tolvde Dag April, Aar Femtenhundrede, Halv
fjerdsindstive og Syv, at den ædelige Dronning Sophie naade
hg forløstes med den Søn, som voxde til den navnkundige Hr
Christian den Fjerde, og flux udskikkede hun en af sine Herre
mænd til Kongen, som var i sit Kammer, i sine gudelige
Bønner, og takkede sin Gud med Glæden, der han fik din
lidende at spørge, at hannem var født en levende og lydesløs
Søn. Siden blev Hans Majestæt indkaldt, og annammede sin
unge Søn paa Armene, gav Gud Ære med lydelig Stemme og
ønskede Drengen al Naade og Velsignelse. Derefter blev beraad
slaget om den unge Herres Christendom og et fyrsteligt Barsel
og om felles Venner at indbyde, og det blev forordnet, at Bar
selet skulde være i Kiøbenhavn HelligTrefoldigheds Søn
dag, men Dronningen skulde blive paa Frederiksborg til Pind
sedag, og holde da sin Kirkegang*). Sødt og underlig maa
vel hver, som end haver Hjerte, bevæges ved at indkige i Kon
gens Gaard og see og høre der saadan hjertelig Gudsfrygt og
chnstelig Eenfoldighed, ja det maa man sige: i saadanne Tider
og saadanne Sale der fødes saadanne Konger som Christian den
rjerde.
Der nu Hellig Trefoldigheds Søndag kom med et deiligt Veir
og Solskin, da blev den unge Herre døbt i vor Frue Kirke med
stor Høitid, dog vilde Kongen, at der med Kirketjenesten skul
de forholdes simpel og eenfoldig efter Ordinansen, uden nogen
Fragt og ny Ceremonie**). Stor Lystighed var og til Hove udi
mange Dage, og de Høilærde med deres Studenter maatte lege for
Fyrster og Adelsmænd, hvorved da, med en mærkelig Daare
dands, og blev legt den mærkelige Seier, som Konning David
haver mdlagt sig over den mægtige Kiæmpe og Philister Goliath
hvilket vel maa kaldes et Varsel af de mærkelige og af de gode
Det er vitterligt, at den Fjerde Christian mistede sin Hr Fader
der han var end et Barn, førde saa i Tredsindstive Aar Konge
navnet, og i mange af dennem Spiret med en trofast og en kraf
tig Haand, var ingen Helgen i sit Levnet, men dog en ærlig
Kiæmpe, og en stor Forfremmer af Guds Ord og ret boglig Konst
og en Christen i sit Hjerte; som han og grandgiveligen lod see
naar Ordets Tjenere straffede frimodelig hans egen Synd og
ret uforglemmelig, der Mester Ole Vind Saadant gjorde som
*) Frederiks Krønike. S. 303-5.
**) Fred. And. Krønike. S. 306
***) Ibid. S. 307.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
