Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
646
det er togange mærkeligt, fordi just i de samme Dage detKlerke
møde blev holdt til Costnitz, hvor Kirken blev erklæret hoved
løs, og hvor det kom tilsyne, at den det ogsaa var i Verden,
eftersom dens giæve Tjener Johan Hus blev^lagt paa Baal. Det
er sagt, at han lod de Ord falde i sin sidste Time : I stege i Dag
en Gaas, men om hundrede Aar skal komme en Svane, den maa
I lade ustegt*), og dermed være det nu, som det kan og maa,
men det er vist, at Svanen kom, alt som en Phoenix af den
Husses Aske, og værgede sin Rede mandelig med sine Vingefjer,
og svang sig over Havet og hid til Kildevangen, og sang saa
lystelig, at Roser skiøde sig op paa ny i Vangen.
Det var i Morten Luthers Dage, men før han end tog paa at
slaae med Vingerne, at Niels Skave var Biskop i Roskild, og
det mærkeligste, man veed om ham, er, at han bygde Kirken i
Holmstrup, aldeles efter Domkirkens Lignelse, som til et Smaa
billede, ifald Ilden engang skulde fuldelig faae Overhaand i det
Huus, den nys havde hjemsøgt saa gram, men i de Dage, der
Svanen fløi hid at bade sig i Isefjord, og sjunge i Sjølund, da
bare Lave Urne og Jochum Rønnov Bispestaven og gjorde deres
Flid med at formene hende Bad og Sang, men hun slog med
sin Vinge Krumstaven af deres Haand og bygde sin Rede ved
Hellig Korses Kilde. Til den der at beskiærme, og til at blom
stre gudelig og dufte lifligen ved Isefjord havde Herren skiæn
ket Dannemark en ædel Stamme, et Sideskud fra Roden af
[det] gamle Kongetræ, og voxet nu saa høit, at det langede til
Kronen. End sees Christian den Førstes Kiæmpemaal i Roskilde
Kirke og hans Stav paa Rosenborg, det siger Arild ogsaa, at han
var udaf Vext en stærk, høi, lang og fuldkommen Herre, meer
end nogen af hans Etterkommere have været, og det er ikke
Under, at det var et dygtigt Træ, som skulde skyde saamange
og saa stærke Grene vidt i Verden, at det vel maa lignes ved
det Træ, hvilket Harald Haarfagers Moder, Ragnhild, saae udi
Drømme. Arild siger end, at han var af Naturen en flin, mild,
gudfrygtig, sagtmodig og tarvelig Herre og Konge og regnes
blandt de gode Konger, som dette Rige have forestandet; det
kan og hver føle paa sig, aldenstund han betragter den Stam
*) Det er alt for vitterligt, at slige Ting kaldes nuomtide Løgn uden al
Betænkning; men kun efterdi jeg ingen ret Hjemmel veed, kalder jeg den i
Tviy1; thi utrolige skal ingen Christen kalde Ordene, men heller tænke paa
at sikkert undte Herren sit pinte Vidne den trøstelige Vished, at Guds Ord
skulde med det Første vinde Seier, hvad enten han saa med slige Ord udsagde
den Vished eller ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
