Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
643
Fødder, og Saga Skjold, ja sankede paa sine Grene hartad*alle
Danmarks Blommer. Somme sige, at den var af Palnatokes
Rod, men det er vist, at dens første Skud, som kom tilsyne
under Hviders Navn, var de Frænder Odinkar, som hjulpe
ivrig til at stadfæste Christendom i Landet, og det blev saa for
ordnet udi Riber Stift, at alle Bisper skulde tages udaf denne
Slægt. Af den var udentvivl Svend Trundsen og Adzer Erke
bisp, hans Søn, med de sære Pilegrime, som døde ved Jordan*),
af den var Eskild Erkebisp og mange andre, men den ypperste
Green var dog vel den, som bar Hr. Skjalm Hvide, Svend
Estridsens drabelige Mand, og hans Søn Hr. Asser Ryg i Fjen
neslev lille, som byggede der sammesteds de tyende Kirketaarne,
om hvilke der er sjunget lifligen af Adam Skjald fra Axelstad,
og avlede de trende Sønner, Absalon og Sune og Esbern Snare,
om hvilke Danmark ei faaer før afsjunget end udsjunget. Hvo
som nu betænker, at Sti Marsk, den Hovedmand for Glippings
Mordere, og Rane Jonsen og vel flere af dem, som svege deres
Konge og bare Avindskjold mod deres Fædreland, vare saavelsom
Hr. Jens Gran af de Hviders Stamme, han maa vel see, at dens
gode Tid var omme, og undres ei derover, at Dannemarks det
var tillige**). Men hvo som tænker anderledes, han rette sin
Leilighed til at see det Bulder og Ustyr og den Sønderskiæ
relse, som kom tilsyne i Kong Ghristoffer den Andens Dage, og
sige da, hvem hannem lyster at beskue og efterfølge, Konge
eller Ridder, Klerk eller Bondemand, eller om de ere ikke alle
udi stor Vildfarelse og beskiæmmede overmaade. Det have
mange meent, at slig en Tid kan komme, naar det saa skal være,
og sandt er det udi sin rette Mening; men Feil er det tilvisse,
at slig en Tid og slig en Rift kan komme uden Folkets Brøde,
og at de kan læges som en ringe Skade, og bødes ved et Konge
skifte, saa mange Ord giøres ei behov til at stadfæste:
Ei atter Dag det blev med Valdemar.
Det maa togange siges, at han vedkommer denne Saga ingen
lunde, thi for Vordingborg vilde han afstaae sin Part i Himme-
*) Adzers Brødre Svend og Eskild. Vedel Simousens Udsigt over nordiske
Valfarter S. 102.
**) At der alligevel var langt mere baade Gudsfrygt og Lærdom tilovers i
den danske Kirke nær ved Bonifac. Bdes Dage, sees af mange Ting, og besyn-
derlig af Erkebisp Eiiands Brev til Dannemarks Folk og Lunde Stift, og For-
undringen paa Mødet i Lyon 1276 over de danske Klerkes Lærdom. Mindes
jeg ret, var Jens Gran imellem dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
