Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
612
Ikkun om Guds og om Skjoldungens Rige
Strængerne klang;
Springe de maa, hvis de Riger har Ende,
Springe med Gny,
Og under Thronen opsende
Sukket i Scepterets Lye.
Frederik ! vist i Din Hald
Undte Du sørgende Skjald
Fred til ved Harpen at græde,
Dannemarks Liigsang at kvæde,
Dig og dets Aand
Gud at befale i Haand.
Syner jeg skued, og jeg maatte riste
Runer i Rosens den hellige Vang,
Og om Saameget, som aldrig jeg vidste,
Toned min Sang;
Glædeligt Kvad om den blomstrende Stamme
Skjalden frembar,
Og, som det lod, i det samme
Sværdet dens Rod overskår.
Konge! ja vist maa jeg tye
Under Dit Scepter i Lye
Og, hvis det ikke i Sommer
Krandses af yndige Blommer,
Knuse med Sorg
Harpen, jeg slog i Din Borg.
Had maa jeg friste, og Spot maa jeg lide,
Verden med Latter vil døve min Sang,
Dog tør jeg Harpen, mens Timerne skride,
Stemme til Klang,
Ei til en sørgelig Klang, som naar Klokker
Ringe for Liig,
Nei til en Klang, som naar Folket sig flokker
Did, hvor det kimer for Høitid og Dig.
Vinteren, ja, den var kold,
Revnet er Dannemarks Skjold,
Sprukken er Dannemarks Krone
Fast er dog Frederiks Throne;
Brøst eller Brud,
Kan det ei heles af Gud?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
