Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde Riim
561
Nei dit Guld var og din Mad,
Manna var dit Brød og Brad;
Ja, naar du til Høitid satte
Brød og Vin paa Alterbord,
Var det dog de samme Skatte,
Og din Mad var det Guds Ord.
Naar de trængte sig til Bordet,
For at mætte sig med Ordet,
For evindelig at lædske
Sjælen med den dyre Vædske,
Da istemmed du saa glad
Jublende dit Gammenskvad:
>O Jesu, søde Jesu, Dig
»Skee Hjertens Tak evindelig,
»Som med dit eget Kiød og Blod
»Saa kiærlig mig bespise lod.
»Bryd ud, min Sjæl, med Tak og siig:
»O hvor er jeg nu bleven riig,
»Min Jesus i mit Hjerte boer,
»Tak, tak! hvad er min Glæde stor«.
Kirke ! det var netop Sorgen,
At i Hytten og i Borgen
Man forsmaaede dit Brød
Og din Vin saa liflig sød,
Ved hvis Kraft dog kun ilive
Sjælen kan, trods Døden, blive.
Ikke Guld, som kan behage
Verdens Øie, Verdens Drage,
Ikke Mad for Lækkermunde
Havde du, ei Gaard og Grunde,
Som de vilde efterstunde.
Nei din Kirkegaard var lav,
Huset i den var en Grav,
Og i Verdens Øine mager
Var din snevre Kirkeager;
Vaaben gjordes ei behov
Til dit Borgeled at sprænge,
Hver indgik med frit Forlov
I din Gaard og dine Senge,
Piøie kunde hver, som vilde,
Og engang, om end lidt silde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
