Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
554
Hvis det længes, hvis det stunder
Efter hjem til Gud at vinde,
Da er Herrens Frygt derinde.
Klag din Nød og al din Jammer
For din Gud i stille Kammer,
Da skal til dig dale ned
Tro og Haab og Kiærlighed;
Naar du da gaar ud i Vrimlen,
Gaacr, hvor Ordets Lys dig vinker
Tør du se dig frit til Himlen,
Hvor din Morgenstjerne blinker;
Sig til Skam og Gud til Ære,
Da af dig skal Verden lære,
At selv her i Vaabengny
I sin Gud Man glad kan være;
Hvad mon da, naar over Sky
Seierspalmerne vi bære!
}
Det var gamle Mortens Ord,
Saa var og hans Færd paa Jord,
Ordet var den Kirkes Skat,
Til hvis Præst han var indsat ;
Himmelglæde, Ordets Glands,
Var den Kirkes Rosenkrands.
Verden og, naar den har Sommer,
Vinder sig af vilde Blommer
Ret en vakker Rosenkrands,
Skinnet har den, men ei Duften,
Visner brat i Vinterluften,
Kiendes let af Aandens Sands.
Ak, men sjelden var den Sands,
Som den rette Rosenkrands.
Kristjan! i de onde Dage
Dog i Nord var end tilbage
Af den Krands, skiøndt mest i Løn,
Mangen Fletning klar og skiøn,
Det var ikke Aandens Sands,
Som tog den for Verdens Krands.
Sjette Kristjan ! paa din Kiste
Vaklende maa Staven riste,
Thi du vaklede paa Jord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
