Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
524
Som nu for Guds Throne knæle,
Kvægedes saamangengang
Ved den samme Harpeklang,
Vænned sig med Barnestammen
Til engang at synge Amen!
Pris Enhver, hvis fromme Tanke
Var at puste og at banke !
Dunkle ere Herrens Raad,
Men omsonst er ingen Daad,
Som i Jesu Navn begyndes.
Kingo! ak! men mon din Sang
Til dig selv forgiæves klang?
Saga vidner det med Smerte,
At ved Jordens Støv og Muld,
At ved Vrede, Sølv og Guld
Hængte længe fast dit Hjerte.
Ak! hvor det er tungt at tænke,
Slig en Aand i Verdens Lænke!
Ak! hvad Under! at saamange
Hørte kolde dine Sange,
Naar o Skjald! ei du engang
Vilde tro din egen Sang!
Dog, fra Aanden, vil jeg tænke,
Faldt omsider Verdens Lænke,
Herren med sin stærke Hammer
Mægted den at sønderslaa,
Han indslog dig stærk Attraa
Efter stille Sovekammer!
Der Man sænked Støvet ned,
Klang det: græd, o Menighed!
Herrens Overpræst i Livet,
Aaron har sin Aand opgivet.
Konge udi høien Hald !
Ligned du din Kongeskjald?
Ja, o Kristjan, tit du Øre
Vendte til hans Harpeklang
Men dig lysted og at høre
Fristende Sirenesang.
Naar du med dine brede Skulder
Stod saa fast i Slagets Bulder,
Naar de stærke Pandserringe’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
